Om koncerten

Fonden VoxHall fejrer lørdag den 6. september sin 15 års fødselsdag med et brag af en dag og aften, hvor fem lokale navne indtager VoxHalls scene, og hvor der ellers bare er dømt skøn fødselsdags-stemning fra midt på eftermiddagen til ud på natten.

De fem navne repræsenterer samlet set de fem hovedgenrer, som Fonden VoxHall helt overordnet beskæftiger sig med – heavy, jazz, rock, urban og world – så vi kommer vidt omkring, og der må således formodes at være noget for enhver smag.

Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet
Skyder konventionelle jazz-traditioner i sænk

hukaos.
Toneangivende hiphop/R&B-kollektiv

Illdisposed
Såvel melodisk som kompromisløs dødsmetal.

Kurve
Sveddryppende balkan-musik tilsat ska og reggae

Powersolo
Uregerlig garagerock, 50’er-rock ‘n’ roll m.m.m.

Tidsplan
15.00 – Dørene åbner
16.00 – Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet
18.00 – hukaos.
20.00 – Kurve
22.00 – Illdisposed
24.00 – Powersolo

Historie
Fonden VoxHall blev oprindeligt etableret som Fonden Musikteatret i 1995, men skiftede navn til Fonden VoxHall i forbindelse med, at det tidligere Husets Musikteater i 1999 blev ombygget til det nuværende VoxHall. Fonden, der har stor glæde af sine cirka 50 frivillige ildsjæle, råder nu om dage over spillestederne Atlas og VoxHall, der begge rummer state of the art-udstyr og således er skræddersyede til at give de bedste betingelser for optimale koncert-oplevelser.

Links
Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet på Facebook
Hukaos.’ hjemmeside
Illdisposeds hjemmeside
Kurve på MySpace
Powersolos hjemmeside

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. Nils Åkesson

    Tillykke! - I førte drømmen ud i livet, trods åbenlyst smagsdommeri ;-)

    Jeg var der til indvielsen, arbejdede på kontoret da stedet rundede det skarpe hjørne 10 år og 15 år, ja det er da en hvilken som helst god årsag til at glædes over at live-musik har sin berettigelse, specielt i disse dage hvor en hvilken som helst teenager kan spille hvad som helst digitalt fra sin iPhone på et par ringe højttalere. Næh så er det anderledes med VoxHalls nøje afstemte lydanlæg, der lyder allerbedst når det virkelig får lov til vise alle sine muskler. Slidt trægulv og ombygning til trods er det stadig go’e gamle VoxHall der repræsenterer sjælen i en god musik oplevelse. Tak selv!