• Kurt Rosenwinkel koncert Atlas Aarhus
  • Aarhus Jazz Orchestra koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Et exceptionelt møde med jazzens spidser.

… Læs mere

 

Til Vinterjazzen 2016 får du nu en enestående chance for at opleve jazz af allerhøjeste standard. Det sker, når et af Europas førende big bands, Aarhus Jazz Orchestra, slår sig sammen med en af de absolut største jazzguitarister Kurt Rosenwinkel og den anerkendte big band-dirigent Geir Lysne. En helt unik sammensmeltning af nogle af de skarpeste artister i den internationale jazzverden, som nu vil indtage scenen og lede dig med ind i et forførende musikalsk univers, om så du er jazzkender eller helt ny i genren. Kom med når nogle af spidserne i det internationale jazzmiljø slår sig sammen og skaber exceptionelle koncertoplevelser.

”Kurt Rosenwinkel is a genius – he really is.” Sådan har den verdensberømte guitarist og sanger Eric Clapton udtalt sig om guitaristen Kurt Rosenwinkel, som man roligt kan kalde en af vor tids mest begavede jazzguitarister. Han formår at kombinere sin særegne forståelse for jazztraditionen med et visionært musikalsk sprog, som taler til folk både i og uden for jazzmiljøet. Dette har medført samarbejder med navne som Brad Mehldau, Mark Turner og Chris Potter samt pladeudgivelser på det anderkendte pladeselskab ”Verve” siden år 2000.

Geir Lysne er en af de mest populære og anerkendte big band-komponister og dirigenter i Europa. Med et skarpt øje for jazzmusikkens mange facetter har han bidraget til adskillige succesfulde samarbejder med flere markante europæiske big bands – heriblandt også Aarhus Jazz Orchestra i flere omgange. Han står bag fire prisbelønnede udgivelser fra pladeselskabet ACT, og er blevet nomineret til utallige priser, blandt andet ”Danish Music Awards Jazz” i 2006.

Aarhus Jazz Orchestra er et af Europas førende, professionelle big bands. I orkesteret sidder nogle af bedste danske jazzmusikere, flere af dem solister i international klasse, som inden for de seneste måneder har komponeret nogle af årets stærkeste jazzudgivelser. Med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Kommune er Aarhus Jazz Orchestra det eneste basisensemble i Danmark.

Links
Aarhus Jazz Orchestras hjemmeside
Kurt Rosenwinkels hjemmeside
Geir Lysnes hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.