Aksglæde koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Aksglæde blev først opdaget under Karrierekanonen 2015, hvor deres sang “Lille Taarbæktøs” viste den unge sangskriver Jacob Aksglædes store potentiale. P6 Beat udnævnte nummeret til én af de bedste sange fra en upcoming artist i 2015.

… Læs mere

 

I 2016 har Aksglæde cementeret sit høje niveau yderligere og hostet ros for deres første udgivelse i form af en selvbetitlet EP. Førstesinglen “Fantomfølelser” var i rotation på P6 Beat i 11 uger i træk og er én af kanalens mest spillede numre i 2016. EP’en består af seks numre og udkom den 15. april på Aksglædes eget selskab Månelanding.

Om EP’en sagde anmelderne:
“Aksglædes debut-ep er et charmerende, ungdommeligt bekendtskab, hvor det københavnske firkløver med succes låner fra den danske musikarv.” (Soundvenue – læs hele anmeldelsen)

“Bandet spiller formidabelt og kender deres vej omkring et smægtende groove med fræk wah-guitar og luftige horn.” (Berlingske – læs hele anmeldelsen)

“Der er ikke så meget at tilføje, ud over at konkludere, at Aksglædes EP er en af de stærkeste debuter jeg kan mindes at have hørt.” (GF Rock – læs hele anmeldelsen)

“I feltet mellem forsanger Jacob Aksglædes skæve vokal og den overlegne samt fyldige produktion er der destilleret sommer til øregangene.” (Gaffa – læs hele anmeldelsen)

”Jeg er rigtig glad for, at folk kan lide musikken. Det var min første udgivelse og derfor nogle numre, der betyder meget for mig. I disse dage arbejder jeg benhårdt på at færdigøre en ny EP, som nok vil skubbe til min kunstneriske profil. Jeg er meget spændt på, hvad lytterne siger til det,” udtaler Jacob Aksglæde.

Yune
Yune udforsker rammerne for alternativ pop musik i en umiddelbar søgen efter det smukke. Med singlerne ”Paranomia” og ”Easy Sleeper”, der er produceret i tæt samarbejde med Brian Batz (Sleep Party People), har gruppen vakt interesse hos aktører på det danske og italienske marked og markeret sig som et et nyt navn på den danske indiescene. Fornemmelse for balancen mellem det fængende og melankolske bragte Yune på en efterårsturné rundt i Danmark – blandt andet til Recession Festival, hvor gruppen fik flotte anmeldelser og rosende ord med på vejen. Foråret 2017 byder ligeledes på en række koncerter, inden gruppen går i studiet for at indspille deres debutudgivelse, der udkommer i efteråret 2017.

Links
Aksglæde på Facebook
Aksglæde på SoundCloud
Yune på Facebook
Yune på SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.