• BKO Quintet koncert Atlas Aarhus
  • Piotr koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

25. januar: Vi har fanget Aymeric Krol fra bandet til en kort snak om koncerten – læs mini-interviewet længere nede.

BKO Quintet udgøres af fem etablerede musikere, der sammen tager lytteren med på en rejse igennem samtidens Mali.

… Læs mere

 

Ibrahima Sarr, der er en kraftfuld percussionist, mestrer med lethed djembe-trommen og har turneret verden tynd med selveste Oumou Sangaré. Fassara Sacko, hvis stemme til hver en tid overvælder, adskiller sig på flere måder fra andre, mere traditionelt orienterede grioter. Yoro Sidibes sønnesøn Nfali Diakité, der besidder infernalske kvaliteter, synger også og håndterer desuden strengeinstrumentet donso ngoni. Abdoulaye Kone beskæftiger sig også med ngoni-spillet, men fokuserer på djeli-ngonien og har en helt unik psykedelisk stil – han er efterkommer til Djeli Baba Sissoko og er tidligere blevet rekrutteret til turnéer uden for Malis grænser af prominente navne som Tiken Jah Kafoly og Salif Keita. Endelig udgøres BKO Quintet af trommeslageren Aymeric Krol, der bor i Bamako og lige som flere af de andre har optrådt på store scener over det meste af verden – faktisk var det et møde mellem Krol og Ibrahima Sarr, der førte til dannelsen af BKO Quintet. En gruppe, der tilbage i 2012 udgav en live-EP og i 2014 udsendte det stærkt lovpriste album “Bamako Today”.

Mini-interview med Aymeric Krol
What can the audience expect from your show?
“People who like hypnotic music and rock and roll.”

What merch do you bring?
“Albums, DVD’s and vinyls.”

What song is your favorite to perform live?
“Strange Wassolon.”

What’s the best thing about touring?
“Meeting people and sharing our music.”

What’s the best thing about returning home after a tour?
“Seeing my family and friends.”

Piotr
Piotr skaber dansevenlige reggae-beats med skæve latin-trommer, swingende Balkan-blæsere, rockende guitar-riffs, tunge bas-grooves og tekster med højt til loftet. En liveoplevelse fuld af godt humør og lækre melodier. Musik med sjæl. Musik med kant og nerve. Musik, man er nødt til at bevæge sig til. De, der har hørt Piotr, ved, at bandet er garant for at få gang i festen og ikke mindst dansegulvet. Piotr er et seks mand stort orkester, der spiller alt fra swingende reggae til uptempo balkan-beats. Med deres unikke blanding af stilarter tager musikerne publikum med på en rejse igennem et drømmende og nærværende univers. Det er en psykedelisk verden krydret med jazzede fraseringer og frit flyvende improvisationer. Det er energisk og intens musik med masser af liv og rytme.

Inspired By Music Festival
Atlas & VoxHall præsenterer en fem dage lang festival, der i perioden 26.-30. januar 2016 byder på musik inden for kategorierne Heavy, Jazz, Rock, Urban og World. Festivalen, der helt nærliggende udspiller sig på Atlas og VoxHall, er helt og aldeles gratis og er kulminationen på hele Inspired By Music-forløbet, der i 2015 har budt på både avis-udgivelser og anderledes musik-arrangementer. I den næsten-månedlige Inspired By Music-avis har man kunnet læse interviews med en række prominente Aarhus-personligheder, og rundt omkring i byen har det været muligt at opleve koncerter i anderledes rammer. Og nu rundes hele projektet altså af med et brag af en festival med både lokalt og internationalt snit. Den står blandt andet på fem højkvalitets-hovednavne, der alle er ypperlige repræsentanter for den kategori, de nu en gang er eksponenter for.

Links
BKO Quintets hjemmeside
BKO Quintet på Facebook
BKO Quintet på YouTube
Piotr på Facebook

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.