Om koncerten

Bemærk: Koncerten er flyttet fra den 17. oktober – købte billetter hertil gælder naturligvis til den nye koncert. Alternativt kan de refunderes ved henvendelse til info@billetten.dk senest den 3. november klokken 10.

Blaue Blume spiller melodramatisk og 80’er-inspireret artpop og har i frontmand Jonas Smith en uhørt smuk og enestående stemme.

… Læs mere

 

Om Blaue Blume
Blaue Blume har fra allerførste færd haft særdeles fornem vind i sejlene – numrene “On New Years Eve” (2013) og “Lost Sons Of Boys” (2014) sad begge tungt på Det Elektriske Barometers hitliste, og den seneste single, “In Disco Lights”, var i en længere periode det mest spillede nummer på P6 Beat. I starten af juni udkom Blaue Blumes debut-ep, “Beau & Lorette”, der ikke bare begejstrede de hjemlige musikanmeldere, men også blev udgivet vidt og bredt i udlandet. Bandet besidder åbenlyse internationale kvaliteter og spås af mange en stor fremtid.

Beslægtede navne
Antony And The Johnsons
The Smiths
Cocteau Twins
Jeff Buckley

Anmeldercitater
“De formår at formidle deres storladne – i nogen grad 80’er-inspirerede – drama-pop med så megen slagkraft og detaljerig opfindsomhed, at man må tage hatten af for deres projekt.” (Gaffa, 2014)

“Vi er et sted hvor poesi og ungdommelig himmelstræben møder tvivlen. Et smukt, mystisk og dragende sted, optegnet af Jonas Smiths androgyne og bløde stemme, der uundgåeligt sender tankerne mod Antony Hegarty eller danske Nikolaj Vonsild.” (Soundvenue, 2014)

The Attic Sleepers
The Attic Sleepers er en duo bestående af Mathias Barfod og Matias Knigge. Projektet blev til på et loftrum i Guatemalas bjerge under en fire måneder lang rejse gennem Mellemamerika. De spæde idéer til de første sange blev skrevet på ukulele forskellige steder i Mellemamerika, og tre af sangene blev senere indspillet i en kælder på Nørrebro. De to unge mænd har skabt en unik lyd, der trækker på referencer fra bands som Bon Iver, Sigur Ros, Fleet Foxes, Angus and Julia Stone m.fl.. Sangene har fokus på det storladne og den gode melodi ledt an af Mathias Barfods karakteristiske vokal. The Attic Sleepers har indtil videre udgivet to singler, “Lines” og “August”, som bl.a. har fået airplay på P6, P4, Amazing Radio m.m. og fik dem nomineret til ‘Årets Nye Navn’ til Bands of Tomorrow Awards. Duoen forventer at udgive deres debutalbum i løbet af 2014.

Links
Blaue Blume på Facebook
Blaue Blume på SoundCloud
Blaue Blume på YouTube
The Attic Sleepers på Facebook
The Attic Sleepers på SoundCloud
The Attic Sleepers på YouTube
The Attic Sleepers på Twitter
The Attic Sleepers på Instagram

3 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. Agnete Fonvad Schou-Hansen

    Blaue Blume

    Hør lige engang dette fantastiske band!

  2. Martin A

    Hør dem

    Kan kun anbefale at komme på Atlas og høre dette næsten ukendte band. De er heldigvis ved at blive spillet meget mere på mainstreamradio i DK!

    m_t_arbon@hotmail.com

  3. Daniel Nygård

    Fantastisk

    Blaue Blume er uden tvivl en lytter værd. Og er man fan som jeg, så er koncerten uden tvivl et must.

Vis flere anbefalinger