• Blue Foundation koncert VoxHall Aarhus
  • Thousand Years koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

3. april: Vi har fanget Tobias Wilner fra Blue Foundation til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Den danske drømmepop-duo Blue Foundation udgav i september et nyt album, og til april rammer bandet VoxHall.

… Læs mere

 

Efterårets album bærer titlen “Blood Moon”, og en række af prominente kunstnere er med udgivelsen: Mark Kozelek (Sun Kil Moon), Erika Spring (Au Revoir Simone), Jonas Bjerre (Mew), Sonya Kitchell, Sara Savery aka Drop The Gun og Findlay Brown.

Omdrejningspunktet på det nye album er spillet imellem producer og forsanger Tobias Wilners rødder i sangskrivning og beat-making overfor multiinstrumentalist Bo Randes drømmende melodier og lydlandskaber. Dertil kommer deres fælles og særdeles veludviklede øre for iørefaldende popsange. Igennem albummet udforskes duetten som musikalsk udtryk med Tobias Wilner overfor en række forskellige gæstevokalister.

Blue Foundation leder lytteren igennem en klassisk historie om kærlighed og stofmisbrug. Fra begyndelsen i åbningsnummeret og førstesinglen “Dreams On Fire”, den falmende kærlighed i “Stars Fall Quiet”, bebrejdelsen i “Don’t Blame My Eyes” og det endelige brud i “Stars Fall Quiet”. Tobias udsynger sin skyldfølelse i “Blood Moon” og hylder kvinden i “River” sammen med Findlay Brown. Mark Kozelek afslutter albummet med strofen “I try to get you up, but you go down, and you’re not OK” på sangen “Watch You Sleeping”.

Kærlighed er hverken noget, man ejer eller kan kontrollere. Det er noget, man oplever og er vidne til.

“Blood Moon” er optaget i Brooklyn og København henover de sidste tre år. Det er produceret af Tobias Wilner og Bo Rande.  Alle instrumenter er spillet af Tobias Wilner og Bo Rande undtagen på “Faded”, hvor Mathias Friss-Hansen spiller marimba, Cæcilie Trier cello og Erik Heide violin, samt på “Stain A Broken Heart” hvor Federico Ughi spiller trommer.

Interview med Tobias Wilner
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Hvad kan man forvente. Vi spiller nye ting og gamle med masser af huller til at skabe noget unikt. Vi står ikke med tungen lige i munden for at spille præcist det samme hver aften og slår hinanden i hovedet, hvis man spiller noget andet end aftalt. Vi prøver at skabe noget specielt. Vi giver masser af plads til os selv, så vi kan føle publikum og se, hvad der sker. Ser meget frem til at spille i Aarhus igen. Det er lang tid siden. Synes altid, publikum har været super-intense, lyttende og tilstede. Det er en fornøjelse.”

Hvad har I med af merch?
“Vi kommer for at spille musik. Måske man kan købe nogle t-shirts.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Jeg har ikke noget specielt favoritnummer. Vi spiller kun sange, vi kan lide at spille live. Det er det gode ved at have lavet mere end én plade. Der er mere at vælge imellem.”

Hvordan er jeres seneste koncerter gået?
“Magisk.”

Hvordan vil du beskrive jeres seneste album, “Blood Moon”?
“Jeg håber, folk synes, den er unik og troværdig. “Blood Moon” er der, hvor vi var på det tidspunkt i vores liv. Sangene er personlige og ærlige. Er super-stolt af pladen.”

Hvad er jeres planer for sommeren og efteråret?
“Spille koncerter og indspille ny musik. Nyde livet, så længe det nu varer. Prøve ikke at “fucke” for meget op.”

Om Thousand Years
Den danske elektroniske kunstner Thousand Years skaber et eklektisk univers med hvirvler af samples, synths og pulserende rytmer. Paris 1976, Miami 2023, Gøteborg 1999. Blå, orange, pink, enigmatisk, dragende. Der udkommer en EP til maj.

Links
Blue Foundations hjemmeside
Blue Foundation på Twitter
Blue Foundation på Facebook
Blue Foundation på SoundCloud
Blue Foundation på YouTube
Blue Foundation på Instagram
Thousand Years på SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.