• Choir Of Young Believers koncert VoxHall Aarhus
  • Clarissa Connelly koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Choir Of Young Believers debuterede i 2007 med deres EP ”Burn The Flag”, hvilket resulterede i massiv airplay og en masse fantastiske anmeldelser. Bandet leverede efterfølgende en uforglemmelig koncert på Roskilde Festival og modtog senere på året P3 prisen for ”Årets Håb” og en Steppeulv-pris for ”Bedste Nye Navn”.

… Læs mere

 

I 2008 udgav gruppen deres debutalbum ”This Is For The White In Your Eyes”. Igen var modtagelsen fantastisk, og de danske kritikere var enige om, at det var årets bedste danske album. Samme år spillede de igen på Roskilde Festival og endte 2008 på toppen af hitlisterne. Bandet blev nomineret i hele syv kategorier til Danish Music Awards og endte med at tage prisen for ”Bedste Nye Artist”.

I 2009 skrev bandet kontrakt med det amerikanske pladeselskab Ghostly Int., som udgav albummet på verdensplan samme år til yderligere lovprisninger især i USA og Storbritannien.

Bandet turnerede intensivt i to år i det meste af verden, herunder hele tre turnéer i USA, med shows på SXSW i både 2009 og 2010. Derudover spillede de på en masse radiostationer, blandt andet BBC og KCRW, i henholdsvis Storbritannien og USA, samt en support-turné i Storbritannien som opvarmning for danske Mew.

I 2012 udgav bandet opfølgeren ”Rhine Gold”, som modtog stor anerkendelse fra kritikere i hele verden for at have taget et musikalsk kvantespring. Albummet fik topkarakterer af de førende engelske og amerikanske musik medier, og herhjemme kvitterede blandt andre Soundvenue med seks stjerner og udnævnte albummet til et mesterværk.

Efter udgivelsen tog gruppen igen på turné i Europa og USA. Samtidig blev sangen ”Hollow Talk” fra deres debut album brugt som titelmelodi til TV-serien ”Broen” – med dette fulgte en ny fanskare fra hele verden, da TV-serien blev vist i cirka 150 lande. COYB endte 2012 med fem nomineringer til Steppeulven og “Rhine Gold” toppede ”Årets Bedste Album”-listerne i de fleste danske medier.

Efter en lang pause returnerede gruppen i 2014 som opvarmning for Depeche Mode til otte europæiske shows efterfulgt af enkelte danske festivalkoncerter, hvor gruppen udelukkende spillede nyt materiale. Bandet er i skrivende stund ved at finpudse deres tredje album, som bliver udgivet i februar 2016. Et album, der efter sigende er inspireret af både Frank Ocean, Enya og Talk Talk.

Clarissa Connelly
Den aarhusianske sanger/sangskriver Clarissa Connelly udgav sidste år sin debut på det aarhusianske båndlabel Brystet. Connellys sange ligger i et spændingsfelt mellem elektronisk musik og soveværelsespop, der bliver personliggjort ved hendes særegne dybe røst og øre for fængende vokalharmonier.

Links
Choir Of Young Belivers på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.