Daniel Lanois koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Koncerten er en separat del af Ujazz på Atlas. Har man festivalpas til Ujazz, kan Lanois-koncerten tilkøbes for 170,- via “Tilføj til kurv”-knappen ude til højre.

Canadiske Daniel Lanois er måske ikke så kendt som de kunstnere, han har arbejdet sammen med og produceret for, men det er en imponerende original og udtryksfuld artist, der giver koncert til Aarhus Festuge.

… Læs mere

 

Listen af navne, som Daniel Lanois har produceret for, tæller nogle af de allerstørste inden for musikken. Bob Dylan, Emmylou Harris, Peter Gabriel, Ron Sexsmith, The Killers og Neil Young har blandt andre nydt godt af den canadiske producers evner bag pulten, og sammen med Brian Eno satte han milepæle inden for rumklang og ambient på nogle af U2s største album.

Sideløbende med producerrollen har Daniel Lanois forfulgt en karriere som filmskaber, musiker og sangskriver. Hans udtryksfulde spil på guitar og lap steel samt hans dybfølte og rolige historiefortælling har resulteret i flere udgivelser siden debuten ’Acadie’ fra 1989, hvor innovatoren altid har søgt meningsfuldheden i musikken.

Til koncerten i Aarhus Festuge, som er en separat del af Ujazz, optræder Daniel Lanois med sit seneste album ’Flesh & Machine’. Instrumentalalbummet fra 2014 trækker tråde tilbage til nogle gamle demoer med Brian Eno fra 1980’erne, og på udgivelsen kombinerer Daniel Lanois organiske lyde med manipulerede, elektroniske elementer i et rytmisk og ukonventionelt univers, hvor der i høj grad er plads til improvisationer og pludselige indskydelser.

Daniel Lanois har vundet syv Grammy-priser i forskellige kategorier og har fået plads på Canadas Walk of Fame. Koncerten til Ujazz, kaldet Ujazz+, bliver måske ikke eneste mulighed for at opleve Daniel Lanois til Aarhus Festuge i år…

Links
Daniel Lanois’ hjemmeside
Daniel Lanois på Facebook
Daniel Lanois på Twitter
Daniel Lanois på Tumblr
Daniel Lanois på Vimeo
Daniel Lanois på YouTube
Daniel Lanois på Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

1 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. Nils Åkesson

    Legende på besøg

    Du vil meget sandsynligt ærgre dig at du ikke købte billet, hvis dine musik interesserede venner bagefter siger det var den fedeste koncert længe. Som der er skrevet så kan Daniel Lanois noget utroligt (ofte storslået) med lyd, og formår at sætte lytteren i en bevæget tilstand af en anden verden. Så kom frem af busken!