Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

30. marts: Vi har fanget Dawda Jobarteh og Stefan Pasborg til en kort snak om koncerten – læs mini-interviewet længere nede.

Med duoen Dawda Jobarteh / Stefan Pasborg mødes to karismatiske og mesterlige musikere, fra to vidt forskellige musikkulturer og fra to forskellige kontinenter. En smeltedigel af stilarter mødes og blendes til et output baseret på gensidig kærlighed til stærke rytmiske figurer, smukke melodier og den rene energi i musikken mødes.

… Læs mere

 

Dawda Jobateh og Stefan Pasborg har begge tidligere gæstet Atlas, hvor de sågar spillede deres første koncert sammen. Stefan er mest kendt fra jazz-scenen, hvor han har vundet flere priser og bliver nævnt som en af de bedste trommeslagere fra scenen. Derudover er han  kendt som den energiske og alsidige trommeslager fra det altid medrivende Ibrahim Electric.

Dawda Jobarteh har rødder i Gambia, og kan med rette udnævnes til en sand mester på det traditionelle vestafrikanske stregeinstrument kora.

Mini-interview med Dawda Jobarteh og Stefan Pasborg
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
Dawda: “Hvis de ikke kender os i forvejen, kan de forvente en musikalsk oplevelse, som sikkert er meget anderledes, end hvad de er vant til at høre.”

Hvad har I med af merch?
Stefan: “Vi har vores spritnye udgivelse med på CD – den udkommer officielt først den 15. april, men den er selvfølgelig også med i Aarhus. Vi er vildt glade for og stolte over vores debut-album.”

Hvilket er jeres favoritnummer at fremføre live?
Stefan: “Jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg glæder mig altid til at spille især “Kaira”, fordi der er så mange forskellige passager – op og ned i dynamik. Jeg kan også rigtig godt lide, når jeg ligger mine stemte gong’er på trommerne og spiller med på det tonale, som man jo ellers aldrig gør som trommeslager – det gør jeg eksempelvis på nummeret “Mali”, hvis ro jeg elsker.”

Hvad er det bedste ved at være på turné?
Dawda: “Det er at dele musikken og de magiske øjeblikke med publikum og være sammen som kolleger på en anden måde.”

Hvad er det bedste ved at vende hjem fra en veloverstået turné?
Dawda: “Det er altid skønt at komme hjem til vores dejlige familier. Og så er det fedt, at man har fået en masse god energi til at fortsætte det musikalske samarbejde.”

Hvad er jeres planer for resten af 2016?
Stefan: “Nu udgiver vi vores debutalbum i april og håber, at dette album sparker nogle døre op for os. Vi har planer om at besøge en del forskellige klubber og festivaler fremover i Danmark og udland – blandt andet skal vi højst sandsynligt tilbage til den fantastiske festival på Zanzibar, Jahazi Jazz Festival. Det kunne også være supersjovt at spille på Roskilde Festival en dag med denne duo.”

Links
Dawda Jobarteh på Facebook
Stefan Pasborgs hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.