• Fribytterdrømme koncert Atlas Aarhus
  • Marc Facchini koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Fribytterdrømme har gennem de seneste par år gjort sig stærkt bemærket med deres ekstremt medrivende og euforiske koncerter – og bevist, at de er et af Danmarks absolut bedste live-navne inden for deres genre.

… Læs mere

 

Bandet høstede roser for debutalbummet “Labyrintens Farver” samt positive koncertanmeldelser fra turnéen i efteråret 2015, der blev rundet af med et brag af en koncert i et udsolgt Lille Vega og efterfulgt af udsolgte (og næsten udsolgte) shows i foråret 2016. Henover sommeren er der blevet plads til få udvalgte festivaler, og efteråret er (udover et smut til Oslo Psych Fest) reserveret til tilblivelsen den svære toer.

Svensk P3 og dansk P6 Beat har lagt spilletid til Fribytternes radiosingle “Kosmonauten”, der stammer fra bandets debutplade, produceret i tæt samarbejde med TAPF Studio og udgivet på Suspekts pladeselskab Tabu Records.

Den kommende plade, der lige nu ligger i veer og er klar til at blive født, udkommer ligeledes på Tabu Records med Universal Music i ryggen.

Fribytterne siger selv om den forestående turné:

“Vi har nyt materiale på vej og vores forårstour kommer naturligt til at centrere sig omkring det. Det glæder vi os selvsagt til. Vi vil helt klart forsøge at skubbe til nogle grænser for vores egen musik, men forhåbentlig også den danske rockmusik. Vi sidder stadig midt i det store eksperiment af lyd og lyrik. Det er i hvert fald den følelse, vi går til vores kommende koncerter og udgivelse med. Ellers bliver det sgu bare rart at komme ud at møde publikum igen. Det er sammen med publikum, at vi har vores største oplevelser. Flere af dem tak.”

Marc Facchini
Marc Facchini er af anmelderne blandt andet blevet kaldt “en solist med en stærk, egen stemme” og “et moment of zen”. Med sin plade nummer to, “Mørk Mandala”, tager den unge sangskriver visetraditionen ud af højskolesangbogen og videre med vildskab, humor og spilleglæde.

”Min hensigt er at skabe musikalske oplevelser, som er magiske, sjove, kærlighedsfyldte og livsbekræftende. Det skal både gøre godt og ondt, så man kommer til at tænke over, hvad et menneskeliv er, og hvad man kan bruge det til.”

Sådan beskriver Marc Facchini nogle af tankerne bag hans virke. Siden 2010 har han spillet over 160 koncerter i ind- og udland med forskellige grupper, og med dén erfaring satte han i 2014 sit soloprojekt i søen. Debutpladen “Vidunderlige Drømme” rummede gæstestjerner fra blandt andre Gnags og Love Shop, mens den nye “Mørk Mandala” er en regulær soloplade kun med vokal, guitar og ekkomaskine.

Links
Fribytterdrømme på Facebook
Marc Facchinis hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.