Grønlund feat. AU Big Band koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Klikker man “Tilføj til kurv” ude til højre, har man muligheden for at købe en billet med studierabat. Billetten giver kun adgang til koncerten ved fremvisning af gyldigt studiekort ved ankomst.

I mødet mellem den aarhusianske rapper Michael Grønlund og Aarhus Universitets Big Band (AUBB) smelter to verdener sammen i et energisk og kompromisløst lydunivers. Sammensmeltningen sker i dirigent og arrangør Rasmus Hollerups kreative omarrangering af Grønlunds egne numre. Grønlunds rå, rockinspirerede rap-stil forenes her med den karakteristiske mange-facetterede bigband-lyd.

… Læs mere

 

Om Grønlund
Den fremadstormende Aarhus-rapper, Grønlund, slog for alvor sit navn fast i den musikalske undergrund i 2014. Med sin unikke ”Rap’n’Roll” og intense sceneenergi har han høstet utallige roser for sine liveshows, og blev i foråret 2014 kåret som det bedste upcomming act i Jylland ved en storslået koncert på spillestedet Train i Aarhus. Siden da har der været tryk på, og efter omfattende koncertvirksomhed henover foråret og sommeren, der bl.a. omfatter en Danmarksturné med Østkyst Hustlers, er Grønlund nu klar til at fyre den af sammen med AUBB.

Om AUBB
AUBB er et 17-mands stort orkester, som har base i musikmiljøet omkring Aarhus Universitet. Orkesteret har eksisteret i over 20 år og har helt fra begyndelsen haft et alsidigt og varieret repertoire. Afhængigt af det foreliggende projekt bevæger orkesteret sig således stilmæssigt fra traditionelle jazzstandarder, over funk/rock og til avantgardistisk kompositionsmusik. For to år siden blev AUBB kåret til Danmarks bedste amatør-bigband.

Om Rasmus Hollerup
Dirigent og arrangør Rasmus Hollerup har netop afsluttet sin bacheloruddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han har tidligere med stor succes krydset genrer i nye og spændende kombinationer og har arbejdet med både bigbands, kor og andre ensembler. Udover at have arrangeret Grønlunds numre virker Rasmus i dette projekt også som dirigent for AUBB.

Kom og oplev kulminationen på det spændende samarbejde mellem Grønlund og AUBB!

Links
Grønlunds hjemmeside
Grønlund på YouTube
Grønlund på Instagram
Grønlund på Facebook
AU Big Bands hjemmeside
AU Big Band på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

3 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. Lars Lilholt

    Dælme fed

    Dælme fed
    Fand mig i baren med 2 flasker fjæs

  2. Thomas Rasmussen

    Det bedste dansk rap har at byde på

    En branche hvor det hele bliver mere og mere udvandet og poppet er det befriende at Grønlund går i den anden retning.

  3. Michael Pedersen

    IMPONERENDE!

    Gammel anbefaling skader vel ikke?
    Jeg så bigbandet og Grønlund performe på Atlas tilbage i september 15′, og blevet revet omkuld af et hæsblæsende og perfekt komponeret show!
    Hvilket projekt, og hvilken fantastisk initiativ fra både bigbandet og Grønlund!
    Klart anbefalelsesværdigt at se så velfungerende og swingende bigband!

    /Michael

Vis flere anbefalinger