• Jakob Bro koncert Atlas Aarhus
  • Jakob Bro/Thomas Morgan/Joey Baron koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Hvis du allerede har købt billet til koncerten, kan du opgradere den til en partoutbillet for 60 kroner i døren på koncertaftenen. Partoutbilletten giver foruden denne koncert adgang til Søren Kjærgaard And Others- og Sølvtøjet-koncerterne den 10. og 17. februar på Atlas. Den koster 210 kroner og kan købes lige hér.

Bemærk II: Entréen lyder på 110,- i døren for medlemmer af Sun Ship.

Sun Ship præsenterer spraglet og tryllebindende triojazz, med den markante og internationalt anerkendte danske mesterguitarist og komponist Jakob Bro i front, ledsaget af to uforlignelige amerikanske musikere.

… Læs mere

 

I starten af 2015 kunne den danske guitarist Jakob Bro udgive sit første album som kapelmester på hæderkronede ECM Records. “Gefion” var titlen på pladen, der føjede nye nuancer til portrættet af Jakob Bro som en af de væsentligste musikere og komponister i nyere dansk jazz. En position han har erobret med sit fængslende og svævende lydunivers, som har udløst hele 5 Danish Music Awards, mens han samtidig er blevet medtaget i Jazz Danmarks Hall of Fame.

All About Jazz kaldte pladen for: “A fascinating reinvention of melodicism… a truly outstanding, pioneering album”, og i det hele taget har det ikke skortet på særdeles positive anmeldelser, både herhjemme og internationalt.

Trioen er et format som Jakob Bro har eksperimenteret meget med. For en tid var bassisten Anders Christensen og trommeslageren Jakob Høyer faste legekammerater i Jakob Bros første egentlige trio, og siden blev ’ECM’-Trioen etableret, med bassisten Thomas Morgan og trommekoryfæet Jon Chrinsensen.

Bassisten Thomas Morgan har en sjælden evne til at leve sig fuldt og helt ind i musikken, og har sin forholdsvis unge alder til trods, allerede slået sit navn fast på den internationale jazzscene. Således beskriver grundlæggeren af det legendariske pladeselskab ECM, Manfred Eicher, Thomas Morgan som sin generations mest interessante og originale bassist.

Hvor norske Jon Christensen altså sidder bag trommerne på “Gefion”, finder vi denne aften en anden stor kapacitet, som da også ofte har spillet med Bro. Det drejer sig om amerikanske Joey Baron – én af den nyere moderne jazz’ betydeligste trommeslagere med et ualmindeligt lydhørt, iderigt og fleksibelt spil. Han er én af de få på sit instrument, som med overbevisning både evner at spille straight ahead swing og fri rytmisk. Joey Baron har derfor ved siden af egne konstellationer været i stand til at indgå i bredt spektrum af sammenhænge med den største naturlighed. F.eks. hos Jim Hall, Steve Kuhn, Bill Frisell, John Zorn, Laurie Anderson og David Bowie.

Vi kan denne aften se frem til en fantastisk jazz-aften, hvor Jakob Bro, Thomas Morgan og Joey Baron til sammen vil føje nye stemningsfulde øjeblikke til en allerede imponerende samling.

Line-up
Jakob Bro (guitar)
Thomas Morgan (bas)
Joey Baron (trommer)

Links
Jakob Bros hjemmeside
Jakob Bro på Facebook
Jakob Bro på YouTube
Jakob Bro på SoundCloud
Sun Ships hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. Niels J. Kragelund

    En helt særlig oplevelse

    – at høre Jakob Bro, – en jazzguitarist i særklasse med fortryllende klangbilleder, som både er spirituelle i højden og stærkt melodiske i bredden. Sammenspillet med Thomas Morgan er helt suverænt og treklangen fuldendes af Joey Barons trommer.