Lyt koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Når man føjer en billet til kurven, har man mulighed for at vælge en studiebillet – køber man en sådan, skal man fremvise gyldigt studiekort på koncertaftenen.

Koret Lyt fejrer denne aften 25 års jubilæum med et brag af en koncert.

… Læs mere

 

Koret Lyt havde sin allerførste øvegang den 21. januar 1991. Dengang hed koret godt nok Birdy’s Blue Gospels, men grundstenene blev lagt til det, der senere blev Groovy Voices og i dag er Lyt. Bag navnet Lyt ligger netop det, det hele handler om for koret: At synge sammen og udtrykke historierne, så de bliver hængende i kroppen længe efter, du har hørt dem.

Lyt synger a capella, er 35 sangere fordelt på op til ni stemmer og ledes af Tine Fris. Til koncerten vil publikum kunne nyde de bedste sange fra korets eksisterende repertoire, der kredser om nyfortolkninger af danske og nordiske sangskrivere, ligesom der vil være både spritnye arrangementer og en af korets allerførste sange på programmet.

Lyt har gennem årene ved flere lejligheder arbejdet sammen med professionelle artister som Thomas Buttenschön og Tina Dickow, og jubilæumskoncerten bliver ingen undtagelse. Her vil publikum således kunne opleve to gæsteoptrædener: Kajsa Vala, der har skrevet sangen Broken, som har været på Lyts repertoire de sidste år samt det prisvindende band In Lonely Majesty, som Lyt har indledt et samarbejde med i forhold til backing-kor på deres større koncerter.

Men koncerten bliver ikke kun en forkælelse for ørerne. Ud over nordisk vokalmusik i særklasse, vil der også være en masse for øjet i form af lyseffekter, forskellige visuelle tolkninger af sangene og varierende opstillinger i rummet, blandt publikum og på scenen.

Billetter til denne unikke jubilæumskoncert koster 150 kroner (plus gebyr) for en standardbillet og 100 kroner (plus gebyr) for studerende.

Links
Lyts hjemmeside
Lyt på Facebook
Lyt på SoundCloud
Lyt på YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.