• Lt. Stitchie koncert VoxHall Aarhus
  • Kaka koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Den jamaicanske dancehall/reggae-legende Lt. Stitchie og det danske stjerneskud Kaka med de afrikanske rødder gæster VoxHall, hvor de bakkes op af den lokale gruppe More Fyah Band.

… Læs mere

 

Lt. Stitchie
Lt. Stitchie, der kærligt kaldes reggae- og dancehall-musikkens “Lexicon”, mestrer på samme tid at skrive skarpe tekster og formidle disse på kraftfuld vis. Stitchie fik sit store gennembrud i 1980’erne og har siden da været på adskillige verdensomspændende turnéer, der har budt ham at optræde på lange rækker af klodens største (reggae)festivaler og spillesteder – det er således ikke for ingenting, at han betragtes som et af dancehall-musikkens helt store og mest respekterede ikoner. Netop dancehall udgjorde mandens primære genre i karrierens tidlige år, men efter i 1997 med nød og næppe at have overlevet en trafikulykke skiftede han kurs og pejlede sig mere end tidligere ind på reggae og gospel.

Kaka
Den guld- og platinsælgende kunstner Kaka har mange år huseret på den danske musikscene, men det var med pladen “Eftervirkning” fra 2014, at han for alvor nåede stjernestatus i Danmark. Pladen, der er produceret af Danmarks måske flittigste producer-­par Pharfar og Fresh-­I alias Donkey Sound, gik direkte ind som nummer 1 på iTunes. Den guld-certificerede single “En Sidste Sang” fra samme plade opnåede en flot 3. plads på Airplay Hitlisten.

Reggae/dancehall-kometen Kaka er trods sin unge alder allerede etableret på den danske scene, hvor han har oparbejdet et ry som en stærk live-­artist. Ikke nok med at hans sceneshow er højeksplosivt, det er hans vokal-flow også – og det i sådan en grad at Dagbladet Politiken ikke holder sig tilbage med at kalde Kaka “den skarpeste dancehall-tunge” herhjemme. Kaka har en timing og en naturlig musikalitet, som kun få på hans alder besidder, og hans talent skinner igennem både når han rapper og synger.

Live-rutinen er Kaka ikke kommet sovende til. De sidste par år har han turneret Danmark tyndt og alt fra klubber og spillesteder til sværvægtere som Roskilde Festival og Grøn Koncert, har haft besøg af den energiske artist, der ikke er tilfreds før alle hopper med. Kaka starter altid en fest med kæmpehits som “Bang Bang (Reggae Jam)”, “Småproblemer” og “Bigg Kaka”.

Siden sin live-debut i 2007 er det gået stærkt. Og mens det kommercielle gennembrud kom som gæstevokalist på vennen Wafandes sommerhit “Gi’ Mig Et Smil” fra 2011, så har Kaka forlængst bevist, at han kan stå på egne ben. Kaka, der har dansk/afrikanske rødder, finder en tydelig inspiration i reggae/dancehall, men samtidig er han ikke bange for at tilsætte poppede elementer, ligesom han finder inspiration i hiphop.

Links
Lt. Stitchies hjemmeside
Kaka på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

1 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. Reggae/Dancehall Enthusiast

    Reggae Icon at Voxhall

    Cant wait to see & hear the Veteran Lt.Stitchie on Classic Reggar/Dancehall Riddim, crazy energetic Performance.
    Kaka has craziest flow..
    Voxhall has Fantastic Concert Sound Quality.. This Concert is a must.

    Dancehall Can’t Stall