Manowar koncert SCC Aarhus

Om koncerten

29. oktober: Der er mulighed for at tage en bus til koncerten, hvis man kommer langvejs fra – se længere nede.

Amerikanske Manowar spiller storladen heavy metal med symfoniske strejf og er ikke mindst kendte for deres majestætiske og yderst spektakulære liveshows.

… Læs mere

 

Om Manowar
Manowar blev dannet i Auburn, New York, i 1980 og sikrede sig hurtigt en pladekontrakt med Liberty Records, der således udgav bandets debutalbum “Battle Hymns” i 1982. Gruppen begyndte i det små at turnere i hjemlandet, men fik snart fans også i Europa – ikke mindst i UK og Tyskland – og i 1983 forlod bandet Liberty Records, da de i stedet scorede en kontrakt med Megaforce Records og Music For Nations; en kontrakt, som bandmedlemmerne på legendarisk vis underskrev i deres eget blod.

Senere samme år udkom Manowars andet album, “Into Glory Ride”, der for alvor blev grundstenen for bandets karriere-definerende favntag med heltefantasy og -mytologi. En stort anlagt UK-turné blev efterfølgende aflyst, hvilket ikke overraskende førte til massiv skuffelse i det engelske – gruppen kompenserede dog i 1984 for miseren ved at dedikere deres tredje album, “All Hail England”, til netop England. Samme år lykkedes det da også at gennemføre en større turné i det engelske, hvor bandet oprindeligt skulle være support for Mercyful Fate, men endte med også at give den som hovednavn.

Efterhånden begyndte Manowar at nyde en vis kommerciel succes, og med albummet “Sign Of The Hammer” i bagagen drog de i slutningen af 1984 ud på en to år lang verdensturné, hvorefter de tog en tiltrængt et år lang pause fra både tour- og studieliv.

I kølvandet på pausen skiftede bandet pladeselskab til Atlantic Records, der således blev medafsender på “Fighting The World” (1987), som takket være en nu betydeligt bredere distribution blot løftede Manowars popularitet vidt og bredt. “Kings Of Metal” (1988) er bandets til dato bedst sælgende nogensinde, og det sendte da også gruppen ud på en tre år lang verdensturné – en turné, der udmøntede sig i flere udskiftninger i besætningen. Frontmand Eric Adams og bassist Joey DeMaio, der begge havde været med fra starten, holdt dog fast og udgør den dag i dag grundstammen i bandet, der herudover tæller guitarist Karl Logan, der har været med siden 1994, og trommeslager Donnie Hamzik, der i første ombæring var en del af gruppen tilbage i 1981-1982 og vendte tilbage i 2009.

Med den nye besætning udgav Manowar i 1992 “The Triumph Of Steel”, der blev bandets sidste på Atlantic Records, da gruppen efterfølgende skiftede til Geffen Records. Fire års albumpause blev brudt med udgivelsen af “Louder Than Hell” (1996), og herfra dalede udgivelsesfrekvensen rent studiealbummæssigt, mens der til gengæld med tiden blev plads til både opsamlings- og livealbum. Først i 2002 gjaldt det et nyt studiealbum i form af “Warriors Of The World”, der blev udgivet af Nuclear Blast og vanen tro sendte gruppen på gevaldige verdensturnéer. Netop det faktum hindrede bandet i at fokusere på at skabe ny musik – til gengæld blev der nu udgivet adskillige Manowar-dvd’er, der slukkede fansenes tørst efter nye materialer.

I 2003 stiftede Joey DeMaio pladeselskabet Magic Circle Music, der lige siden udgivelsen af “Gods Of War” (2007) har været Manowars naturlige hjem – siden er det blevet til “The Lord Of Steel” (2012) samt genindspilninger af “Battle Hymns” (2010) og “Kings Of Metal” (2014).

Foto: Kevin Nixon © 2014 Magic Circle Entertainment. All rights reserved.

Beslægtede navne
Judas Priest
Dio
Blind Guardian
Helloween
Hammerfall

Anmeldercitat
“Albummet starter ud med titelnummeret “The Lord Of Steel”, hvor det straks går derudaf, som vi kender Manowar. Man hører et fantastisk riff, og trommerne præsterer udover det, man sædvanligt hører. Bassen spiller også rigtig hurtigt og kan høres meget tydeligt i versene.” (HeavyMetal.dk, 2012 – læs hele anmeldelsen)

Busser
Livescenen sender i samarbejde med koncertbussen.dk busser med ild i hjulene af sted til koncerten. Der sendes en bus fra Sjælland og en fra det nordjyske.

Priser
Fredericia 350kr
Hjørring 250kr
København 500kr
Nyborg 400kr
Odense 400kr
Randers 200kr
Roskilde 500kr
Slagelse 500kr
Aalborg 250kr

Priser for transporten tur/retur og er eksklusiv koncertbillet. Koncertbilletten kan også købes til 630kr.
Eksakte tider kommer senere. Busserne ankommer i Aarhus lidt før dørene åbner til koncerten.

Links
Mere info + bestilling
Bus-arrangementerne på Facebook

Links
Manowars hjemmeside
Manowar på Facebook
Manowar på Twitter
Manowar på YouTube

2 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.

  1. rene

    jubbi

    første gang de kommer til dk. forrrr vildt. det bliver , man da bare nød til og høre

  2. Alex

    Fantatiske musikere

    jeg har været til flære Manowar koncerter og er super glad for at de kommer tilbage til Danmark :D