• Narcosatanicos koncert Atlas Aarhus
  • Døde Blomster koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

3. november: Vi har fanget Narcosatanicos til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Narcosatanicos er en støjrockgruppe fra Aarhus dannet i 2012.

… Læs mere

 

Den kakofoniske sekstet sammenfletter inspirationskilder fra sen-60’ernes protopunk og krautrock med diverse afskygninger af senere avantgarde og aggressiv musik for at fremmane et unikt, intenst liveudtryk. Bandet udgav i 2014 deres første album og har siden turneret i adskillige nord- og centraleuropæiske lande med koncerter på blandt andet Roskilde Festival, den norske Øya Festival og den hollandske Eurosonic sideløbende med indspilningen af en opfølger, der udgives på københavnske Bad Afro Records i november 2016.

Interview med Narcosatanicos
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Idet arrangementet på Atlas er et release-show for vores LP “Body Cults”, regner vi med at opføre hele albummet som en del af det… Vi udvider muligvis også vores setup på aftenen med en tidligere samarbejdspartner. Arrangementet åbnes med et ambient/drone-sæt fra den eksperimentelle gruppe Døde Blomster, der også inkluderer nogle af os og Westmark-brødrene fra Get Your Gun.”

Hvad har I med af merch?
“Den nye LP samt live-EP’en fra sidste år – alt andet, inklusiv den første LP, har vi desværre ikke flere af.”

Hvilket er jeres favoritnummer at fremføre live?
“Det er nok helt afhængig af person og omstændigheder – vores numre lyder sjældent helt éns fra fremførelse til fremførelse, og med så meget støj omkring os sammentværes numrene som regel til en helhedsopfattelse frem for enkelte numre alligevel.”

Hvad er det bedste ved at være på turné?
“Hvor typisk et svar det end må være, er det absolut muligheden for at opføre de her ting live i nye kontekster, hvor energien og potentialet til at udvikle dem er højest. Hver aften er en fælles udfordring… Den entusiasme og åbenhed, vi møder fra vores publikum, værdsætter vi naturligvis også.”

Hvad er det bedste ved at vende hjem fra en veloverstået turné?
“Stilhed og de nye idéer og mutationer, numrene har gennemgået undervejs.”

Hvad er jeres planer for resten af 2016?
“Dette bliver vores næstsidste show i 2016. Resten er året er dedikeret til at fortsætte skrivningen af vores tredje fuldlængde, inden vi fortsætter med at turnere i Europa i 2017.”

Anmeldercitat
“Ofte tilsat masser af rumklang, fik Narcosatanicos til at skille sig ud fra mange andre grupper i den psykedeliske rockafdeling og gav den et jazzet præg, men ellers var der dømt tunge guitarriffs, masser af forvrængning, pumpende bas og hårdtslående trommer i de langstrakte numre, som ofte mundede ud i lange, jammende outroer med stigende intensitet.” (Gaffa – anmeldelse fra Roskilde Festival)

Døde Blomster
Som i en symbiose mellem forskellige plantearter mødes det aalborgensiske band Get Your Gun med det aarhusianske band Narcosatanicos under navnet Døde Blomster. To bands, som har spillet sammen både i Koncertkirken under Frost Festival og til dette års SPOT Festival, samles nu igen for at give koncert i en helt ny konstellation bygget op omkring støj, improvisation og sjælfulde saxofon-passager. En sjælden konstellation, som helt sikkert bør opleves.

Links
Narcosatanicos på Facebook
Døde Blomster på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.