Pop Revo festival VoxHall Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Pop Revo starter allerede torsdag den 14. maj, hvor Radar lægger lokale til løjerne. Denne billet gælder kun til fredag på VoxHall.

Torsdag (Radar)
20.00 – Collision With An Insignificant City
22.00 – Tomorrow’s Tulips
23.00 – Secret Life

Fredag
19.00 – Molly (Atlas)
19.00 – Liss (Radar)
20.00 – Dean Blunt (VoxHall)
21.15 – Jonas Munk/Nicklas Sørensen (Atlas)
21.15 – Thulebasen (Radar)
22.15 – Les Big Byrd (VoxHall)
23.30 – Doldrums (Atlas)
23.30 – Marching Church (Radar)
00.30 – Foxygen (VoxHall)

Lørdag
19.00 – Happyness (Atlas)
19.00 – Cheval Sombre (Radar)
20.00 – The Soft Walls (VoxHall)
21.15 – Gooms (Atlas)
21.15 – US Girls (Radar)
22.15 – The Pop Group (VoxHall)
23.30 – Doug Tuttle (Atlas)
23.30 – Norman Blake & Jad Fair (Radar)
00.30 – Viet Cong (VoxHall)
01.30 – Total Heels (Radar)

… Læs mere

 

Pop Revo præsenterer musik fra kanten af den legesyge indiescene uden at smide folk af i svinget. Pop Revo er ikke underlagt specifikke genrer eller modeluner. Pop Revos ukuelige passion er at få de bedste nye – såvel som de historisk betydningsfulde kunstnere – fra rundt om i verden til at spille til festivalen. Den uforudsigelighed i musikverden er selve Pop Revos rygrad. Siden 2004 har Pop Revo navigeret de bedste musikoplevelser frem fra den overvældende mængde og skabt ærlige, personlige møder mellem musik og publikum på de aarhusianske spillesteder Atlas og VoxHall. Pop Revo har tidligere præsenteret artister som Future Islands, Grimes, Owen Pallett, The Clientele og The Whitest Boy Alive.

Foxygen
Med tungen skarpt i kinden holder Foxygen lytteren på tæerne. Raffineret og excentrisk leger den amerikanske duo med syrepsych, rock’n’roll, sukkerpop og henslængt punk over det aktuelle album “… And Star Power”’s 24 sange. “… And Star Power” følger op på Sam France og Jonathan Rados nostalgisk-farvede gennembrud “We Are The 21th-century Ambassadors of Peace and Magic”, der i 2013 fik hele indiescenen til at nynne med på “San Francisco”, “Shuggie” og “No Destruction”. To år efter er duoens melodiøre intakt, når Foxygen blander musikalske guldaldre til uimodståelige knaldperler og knuselskelige i al deres uforudsigelighed bliver et overbevisende bud på en genrejonglerende musikverdens yndlingsband.

Les Big Byrd
Det næste store alternative rockband fra Sverige? Sådan kunne det godt se ud, da den potente kvartet ærefrygtindgydende uimponeret gjorde deres første koncert i Danmark til en mindeværdig affære for Roskilde Festivals publikum i sommers. Overbeviste var de nu også blevet af They Worshipped Cats, Les Big Byrds debutalbum fra 2014. Albummet er Les Big Byrds tour-de-force udi velskåret rock med psykedeliske udflugter og en krautet vedholdenhed – både i de forrygende melodier (“Back To Bagarmossen”) og i de instrumentale udflugter (bare lyt til titelnummeret). Brian Jonestown Massacra frontmanden Anton Newcombe er fan (og udgav faktisk albummet på sit eget label) med god grund – og vi slutter os gerne til ham.

Dean Blunt
Hvis følelsen af fremmedgørelse i en hyperconnected verden havde et soundtrack, kunne Dean Blunt meget vel være musikeren bag. Siden Dean Blunt forlod Inga Copeland og deres fælles duo Hype Williams for at udgive debuten The Redeemer (2013), har den genreskyende brites sange vekslet mellem intimt bekendende tekster (og telefonsamtaler) og mystisk repetitive instrumenter produceret i undergrunden for Blunts ganske uimponerede og mere talende end syngende vokal. Hvor debuten The Redeemer i overvejende grad var baseret på strygere og programmering, forløser Dean Blunts på det aktuelle album Black Metal i overvejende grad sine sange med guitar, trommer og bas – men tag ikke fejl. Albumtitlen og ironiske sangtitler som “Punk” og “Country” til trods, er Dean Blunts musik fortsat umulig at betegne præcist.
Black Metal er kulminationen af Dean Blunts langvarige forfinelse af sine evner til både at skabe et unikt univers og uafrystelige melodier. Lyt bare til sireneduetten “50 Cent”.
Soundvenue gav Black Metal 5/6 stjerner og skrev: Der her er et ægte Dean Blunt-album, der med en let provokerende og original form vækker en nysgerrighed, der tilfredsstilles med nye detaljer ved hver gennemlytning.”

Links
Pop Revos hjemmeside
Pop Revo på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.