The Beards koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

4. september: Vi har fanget The Beards-guitarist Facey McStubblington til en kort snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Australske The Beards blander comedy, folk og rock ‘n’ roll i deres pudsige, men absolut elskelige hyldest til skæggets glæder og velsignelser.

… Læs mere

 

Om The Beards
The Beards blev egentlig dannet med henblik på at spille bare en enkelt koncert i Adelaide i 2005, men da rygtet om bandets forrygende show spredte sig, følte gruppen sig forpligtet til at klø på. Det resulterede i første ombæring i bandets selvbetitlede debutalbum, der i 2007 blev et betragteligt lokalt hit og sikrede The Beards en håndfuld store jobs. I 2009 åbnede gruppen World Beard And Moustache Championships i Alaska, og siden er det blevet til omfattende turnéer hen over det australske kontinent og yderligere tre album, hvoraf “The Beard Album” (2014) ikke bare er det seneste, men også det kommercielt mest succesfulde. Foruden hjemlandet har The Beards også af flere omgange turneret i Europa – med en støt stigende popularitet til følge – og bandets mission om at få alle mænd til at gro skæg er her i 2015 mere på skinner end nogensinde.

Beslægtede navne
Tenacious D
ZZ Top
AC/DC

Anmeldercitat
“Den løsslupne stemning var med til, at seancen i store dele gik over til mere at være et decideret freakshow end en koncert, men jeg tog det hele med – og publikum nød det i fulde drag.” (Gaffa, 2014 – læs hele anmeldelsen)

Interview med Facey McStubblington
What can the audience expect from your show at VoxHall?
“There’ll certainly be lots and lots of songs about beards played. Further to that, there will also be an overwhelming sense of societal change, as every audience member inevitably vows to never shave again.”

What is the best thing about touring?
“My favorite thing about touring is seeing other cultures. The vast array of different beards from all around the world is a tribute to mankind’s creativity and diversity.”

What is the best thing about coming home after a tour?
“Stroking my beard in my mirror room at home. I have a room in which the floor, ceiling and all the walls are mirrors. I sometimes sit in there naked for days on and just stroking it.”

TurboChild
Sidst The Beards gæstede Aarhus, var det også lokale TurboChild, der var support, og de fik i den grad varmet publikum op med 25 minutters koncentreret rock ’n’ roll. Med bemærkninger som “et seriøst bud på et af de næste store aarhusianske bands” (Gaffa 2014) blev gruppen vurderet til at få 4 stjerner for den selvsikre optræden. Denne gang bliver det angiveligt endnu vildere.

TurboChild spiller catchy garage-riffs med et dynamisk feel af classic rock fyldt med energi, pulserende bas og lækre beats. Den Aarhus-baserede kvintet har i deres fire-årige karriere spillet landet tyndt og imponeret både publikum og anmeldere – blandt andet som support for Go Go Berlin – og er meget berygtede og anerkendte for deres energi og liveperformance. Blandt deres seneste triumfer tæller deres anmelderroste koncert på dette års SPOT festival, der høstede 5 ud af 6 stjerner i Gaffa, hvilket også gjorde, at TurboChild landede i top 10 over de bedst bedømte koncerter på SPOT.

“Den helt perfekte blanding af hardcore rock’n’roll og ølkor.”
“Hvis Jesus kunne gå på vandet – så er jeg ret sikker på, at det var til lyden af rock’n’roll a la TurboChild.”
“Der er hit-potentiale, der er live-potentiale, der er kæmpe potentiale her!” (Gaffa 2015)

Links
The Beards’ hjemmeside
The Beards på Facebook
The Beards på Twitter
The Beards på YouTube
Toehider på Facebook
TurboChild på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.