• AddisAbabaBand koncert Atlas Aarhus
  • Bangin' Bülows Nice Jazz Quartet koncert Atlas Aarhus
  • Admiral Awesome koncert Atlas Aarhus
  • Kasper Staub Trio koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Der er intet forsalg til festivalen – adgang købes i døren på aftenen. Entréen lyder på 50,- / 100,- per aften (henholdsvis uden og med vinyl – se neden for)

The Golden Years Of Aarhus er blevet til i samarbejde med jazz-kender og Sun Ship-bagmand Rasmus Telling Poulsen.

Når Fonden VoxHall den 5.-6. februar 2016 åbner dørene til den tredje Roam The Streets-minifestival, THE GOLDEN YEARS OF AARHUS, bliver der rig mulighed for at blive klogere på Aarhus’ spirende miljø inden for jazz.

… Læs mere

 

Lørdag den 6. februar
Kasper Staub Trio
Admiral Awesome
Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet
AddisAbabaBand

Kasper Staub Trio
De tre unge musikere i Kasper Staub Trio har i løbet af en snes år, den tid trioen har eksisteret, fundet frem til deres helt egen sound og musikalske æstetik. Trioen er blevet sammenlignet med alt fra Carl Nielsensk sagtmodighed over Jan Johanssonsk folklorisme til Paul Bleysk freejazz, og trioen sætter en ære i at lade kompositoriske og instrumentale inspirationer gå på tværs af konventionelle genreskel. Trioen har udgivet to albums ”/” (2012) og ”Havnepladen” (2014). Tidsskriftet Jazz Special kaldte den første ‘en af de bedste debutplader i 2012’ og mente at ‘kombinationen af poppens melodiske stof og klassisk impressionisme og barok iklædt jazzens uforudsigelige gevandter og fornemmelsen for stilhed skaber en unik nordisk skønhed, hvor tråde fra forskellige musikalske traditioner samler sig i en særegen mosaik’.

Admiral Awesome
Trioen Admiral Awesome spiller den selvopfundne genre kapowjazz. Som navnet antyder, er kapowjazz hårdtslående, humoristisk, massiv, swingende, oprørsk, lige fra hjertet, eventyrlysten, smuk og sentimental – som en velfortalt tegneserie. Admiral Awesome er inspireret af utallige hjørner af jazzhistorien og blander det hele i en højeksplosiv kapowjazz-cocktail af skæve indfald. Med humor og selvironi, men også med noget på spil leveres musikken med en trofast dedikation.

Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet
I løbet af blot to år har de fire unge musikere – alle først i 20’erne – slået deres navn fast på den danske jazzscene. Deres debutalbum ’BBNJQ’ gav dem en Danish Music Award som ’Årets Nye Danske Jazznavn 2014′, og ved overrækkelsen gav juryen bandet følgende begrundelse med på vejen: “Gruppen (Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet) tager jazzgenren i egen hånd, frigør sig fra konventionerne og bidrager hermed til, at den bevæger sig i nye retninger. Håndværket er i den grad i orden og musikken er nysgerrig, udforskende, inviterende og underholdende”. Trods bandets korte levetid har de med deres nye form for clubjazz allerede turneret i både Norge, Rusland og Guinea i Vestafrika. Bandmedlemmerne har i BBNJQ deres helt eget musikalske laboratorium, der syder af musikalsk overskud, hvor dygtige solister mødes i et nærmest telepatisk sammenspil. Og med en performance, der kalder store smil frem hos publikum. BBNJQ er med til at skabe fremtidens jazz, og er derfor et band man bør holde øje fremover.

AddisAbabaBand
AddisAbabaBand er et 12-13 mand stort orkester fra Aarhus, som spiller intens og svingende afrobeat. Bandet har eksisteret siden 2010 og spillet et hav af koncerter i Aarhus og omegn, hvor repertoiret langsomt er blevet udforsket og udvidet. Musikken skrives i fællesskab hvilket betyder, at musikken udfoldes som en glødende bastard af alt fra free jazz, psykedelisk rock, westcoast funk og traditionelle afrogrooves.

Vinyl-udgivelse
De i alt otte THE GOLDEN YEARS OF AARHUS-bands bidrager foruden festivalen til en stærkt limiteret vinyl-udgivelse, der udkommer den 5. februar. Den kan købes på festivalen og består af nye numre og numre, der ikke før er udgivet på vinyl.

Inspired By Music Lab & Roam The Streets
Inspired By Music Lab er Fonden VoxHalls nye udviklingsplatform, hvis første projekt er Roam The Streets – en serie af lokalt forankrede vinyl-udgivelser med tilhørende minifestivaler, hvoraf THE GOLDEN YEARS OF AARHUS er den tredje.

Links
Kasper Staub Trio
Admiral Awesome
Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet
AddisAbabaBand
Vinterjazz 2016

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.