• The Kokomo Kings koncert Atlas Aarhus
  • Shoutin' Red koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Entréen lyder på 100,- for medlemmer af Aarhus Bluesforening.

Aarhus Bluesforening siger velkommen til en udsøgt blues aften, denne gang med et overvejende svensk islæt:

… Læs mere

 

“Take a big bucket of unpolished Mississippi juke joint boogie and blend it with another bucket of laid back down home blues. Add a teacup of swamp pop, a tablespoon of hillbilly and a pound of profane, ecstatic gospel and you´ll have the Kokomo Kings. This is rock´n´roll before rock´n´roll was born. Nothing but primitive, groovy Saturday-night music made for dancing.”

The Kokomo Kings er et skandinavisk samarbejde mellem musikere fra nogle af de seneste års meget populære og respekterede bluesbands, The Instigators (S), Paul & The Blue Delivery (S) og Peter Nande Band (DK). Musikerne har hver især ofte stået på ønskelisten over mulige bandmedlemmer og sidemen, når kendte bluesnavne skulle sammensætte backing band til forestående turneer.

Det danske publikum har ved flere lejligheder kunnet opleve dem, når internationalt kendte navne som f.eks. James Harman, Mud Morganfield, Big Jack Johnson, Lazy Lester, Louisiana Red, John Primer, Big Joe Louis, Keith Dunn og Rusty Zinn har givet koncert. Når turneer ofte er intense og koncentrerede og der ikke er tid til ugelange øvelejre, bringer det musikerne sammen I mere end een forstand: Både på scenen, bag scenen og ikke mindst som musikere omkring musikken.

The Kokomo Kings er således et hold af dygtige og erfarne musikere som med en rå, skramlet og beskidt blueslyd rammer noget spændende. Bandet har eksisteret siden 2012 og spillet koncerter på mindre steder, både herhjemme og i Sverige, sådan som kalenderen undervejs har muliggjort det. Rygtet om et nyt band går hurtigt og interessen for bandets kvaliteter begyndte så at brede sig som en steppebrand med flere jobs til følge: Koncerter på flere bluessteder og på festivaler heriblandt Banbury Blues Festival (UK), Blues Live (SF), Amål Blues Festival (S), Rocking Race Jamboree (E), Den Blå Festival (DK).

Bandet udgav i oktober 2013 pladen ”Artificial Natural”, hvor musikken er skrevet og produceret af bandets bassist (og guitarist) Magnus Lanshammar. Lyt blot til nummeret “Wrong Doin’ Woman” og man forstår, hvad en samlet anmelderstand mener med respekten og ros til såvel lyd som stil!

Samme efterår modtog imidlertid også bandets danske medlem, guitaristen Ronni Boysen. prisen som Årets Danske Bluesnavn 2013, hvor Copenhagen Blues Festival bl.a. skrev: ”… Som autodidakt guitarist har han nu i over 20 år spillet bluesmusik og relaterede genrer med speciale i den elektriske post war blues og rhythm & blues. Årelang flittig øvning og et utal af sessions og koncerter har raffineret hans guitarspil, så han i dag står som en af de mest efterspurgte og respekterede europæiske bluesguitarister. Når Mud Morganfield (ældste søn af Muddy Waters), spiller i Europa, er Ronni fast medlem af bandet, og de har sammen optrådt på et utal af festivaler og klubber i hele Europa, og for nylig også medvirket live i Jools Holland Show på BBC. Ronni er en efterspurgt ’side-man’, og har også jævnligt spillet store festival-jobs med USA navne som James Harman, Lazy Lester, Gary Primich og RJ Mischo m.fl. Han har desuden medvirket på over en snes CD indspilninger med danske og udenlandske navne, bl.a. Peter Nandes ”California Sessions vol. 1 og 2”, (vol. 3 er på vej), som alle er indspillet i Californien med sanger/mundharpe stjernen James Harman som producer. Af andre faste orkester-pladser kan nævnes Kokomo Kings (S), Jes Holtsø & Morten Wittrock Band, Franck White & the Groovers. Aktuelt har Ronni indledt et duo-samarbejde med jazz-blues pianisten Hans Knudsen, som han bl.a. optræder med på årets Copenhagen Blues Festival.”

Aarhus Bluesforening ser frem til at præsentere The Kokomo Kings for publikum og vi glæder sig ikke mindst til et genhør med Ronni Boysen – fra Aabyhøj – på Atlas!

Samuel Andersson: vokal, mundharpe
Magnus Lanshammar: bas, guitar
Ronni Boysen: guitar
Daniel Winerö: trommer

Shoutin’ Red
Det er Bluesforeningen en fornøjelse at præsentere aftenens opvarmning fra Sverige, Felicia Nielsen, alias ”Shoutin’ Red”.

Her er tale om en ung kvindelig bluesguitarist, sangskriver og komponist, som med sjældent talent og meget fin sans for den gamle akustiske blues har fået det samlede svenske bluesmiljø op af stolene:

Med en meget personlig stemme og en autentisk fingerstyle spillestil, er denne unge pige fra Malmö blevet kaldt ”The Swedish Countryblues Hope” og hun tilfører med hendes egne sange og helt betagende og næsten dragende bluesstemme et dejligt mix af ”storytelling songs, oldtime blues og folkballads.”

”With her sincere and emotional voice that echoes the sound of the old american music she’s inspired by, she has a rythmic and playfull fingerpickingtechnique that resembles from influences like Memphis Minnie and Leadbelly, and contemporaryones like Frank Fairfield and Jerron Paxton.”

I fjor udkom hendes debutalbum ”Introducing Shoutin’ Red” på det svenske pladeselskab Rootsy , produceret af den svenske trommeslager og bluesveteran Bosse Skoglund, og siden da er det gået mere end rigtig stærkt:

Hun optrådte i 2014 på Åmål Internatonal Blues Festival, hvor hun bl.a. blev tildelt årets ”Junior Blues Prize”, hun har spillet på den legendariske jazzclub ”Fasching” i Stockholm, og også lige nået en turné, solo, i USA. I 2015 venter flere koncerter på nogle af Sveriges populære bluesscener, bl.a. Karlskoga Rock och Blues Festival, Americana Festival Uppsala, Uddevalla Bluesfestival og Amål International Bluesfestival.

Hende glæder vi os til at høre i Aarhus!

Felicia Nielsen: Vokal, guitar

Links
Kokomo Kings’ hjemmeside
Shoutin’ Reds hjemmeside
Aarhus Bluesforenings hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.