• Trio koncert Atlas Aarhus
  • Trio koncert Atlas Aarhus
  • Trio koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Aarhus Festuge hylder for tredje og sidste gang tretallet, når Trio-koncertrækken præsenterer tre fremragende solister i godt selskab sammen med en enestående trio ved tre koncerter.

… Læs mere

 

Tre verdensklassemusikere, tre koncerter og en imponerende gruppe af dygtige gæsteartister. Opskriften på en stor musikalsk oplevelse er på plads, når Aarhus Festuge igen i år sammensætter en trio og lader inspirationen diktere resten. Et af Argentinas største musiknavne, Diego Schissi, sidder bag tangenterne, og amerikanske Tony Garnier, som har spillet sammen med Bob Dylan, Paul Simon, Tom Waits m.fl., er på kontrabassen, mens den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren på sædvanlig vis kaster sin musikalitet over alverdens instrumenter. Sammen udfordrer de hinanden og gæstesolisterne musikalsk i en konstellation sammensat udelukkende til denne lejlighed.

Multiinstrumentalisten M. Ward fra Portland er en produktiv herre. Som den ene halvdel i duoen ’She and Him’, som medlem i supergruppen ’Monsters of Folk’ og som solokunstner med syv albums i eget navn siden debuten i 1999. Hans upolerede evner på guitaren og hans røst imponerer gang på gang og cementerer hans status som en fremragende guitarist og en af de bedste sangskrivere i USA.
Canadiske Daniel Lanois er kendt at have produceret for blandt andre Bob Dylan, Emmylou Harris og Peter Gabriel. Mest kendt er han dog nok for sit samarbejde med Brian Eno på nogle af U2s største albums. Sideløbende har Daniel Lanois forfulgt en karriere som guitarist og sangskriver, hvor hans udtryksfulde spil og dybfølte historiefortælling har resulteret i flere albums. I 2014 udgav han instrumentalalbummet ’Flesh and Machine’, som han optræder med til sin koncert Ujazz+. Her kombinerer han organiske lyde med manipulerede, elektroniske elementer i et rytmisk og ukonventionelt univers, der vækker minder om de tidlige ambient album sammen med Brian Eno.
Randi Laubeks bagkatalog spænder fra klassisk singer/songwriter til triphop til jazzet soul og vidner om en kunstner med stort musikalsk overskud og en uafhængighed fra tidens tendenser. Hun bragede ind på den danske musikscene med debuten ’Ducks and Drakes’ fra 1997, men hun har i de senere år været selektiv med offentlige optrædener, og derfor er det glædeligt, hun optræder til Trio. Hun har netop lagt sidste hånd to kommende udgivelser, hvor det ene er produceret og indspillet med Trio-medlem Gustaf Ljunggren, og publikum får en smagsprøve på det nye materiale ved koncerten.

Link
Aarhus Festuges hjemmeside

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.