When Copenhell Freezes Over koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Vinteren er over os, og der er stadig mange måneder til braget på Refshaleøen til næste sommer. Men det betyder ikke, at der ikke skal lyde masser af larm her i den mørke tid, for When Copenhell Freezes Over vender tilbage i starten af det nye år! Sæt kryds i kalenderen den 13. februar 2013, hvor Atlas bliver flænset i stumper og stykker.

… Læs mere

Publikum bliver revet godt rundt i de hårde genrer, når When Copenhell Freezes Over 2016 blænder op for en håndfuld spirende danske bands fra hardrockens og metallens sorte, beskidte muld.

“When Copenhell Freezes Over er en superstærk platform for danske musikere,” fortæller arrangør Jeppe Nissen fra LiveNation om det fjerde arrangement, som bekræfter dets vigtighed for den hårde danske musik. “Vi har inviteret omkring 25 internationale topfolk fra musikbranchen til kun at se disse bands, så det er en fuldstændigt unik mulighed for at ramme de helt rigtige mennesker. Formen er også fed, fordi det er en rigtigt intens koncertaften, hvor bands spiller halvtimes-sæt, mens publikum bevæger sig frem og tilbage mellem koncerterne. Showcase-arrangementer kan normalt godt være lidt stive i det, men vi har et fuldt hus pakket af folk, der er kommet for se de her bands give den fuld gas på scenen, og der er altid en helt vild stemning – det er ikke altid, at man ser det.”

Flere af de medvirkende bands gennem årene er blevet booket af de udenlandske gæster til koncerter og festivaler i andre lande. “Det handler om at finde bands, der har blod på tanden og vil det her. Hvis de skulle blive samlet op, skal de være klar til at tage af sted og spille i udlandet – det kræver højt ambitionsniveau, masser af vilje og lysten til at gøre noget ved det,” fortæller Jeppe Nissen og tilføjer: ”Der er selvfølgelig også en rød tråd i forhold til vores arbejde med Copenhell-festivalen. Med When Copenhell Freezes Over favner vi også meget bredt i de hårde genrer med død, rock, noget ungt, noget supereksperimenterende – vi kommer godt rundt i kanterne!”

Bands
RISING lyder mest af alt, som om københavnerbandet har taget et væld af genrer, lige fra metal, punk og sludge til doom og psykedelisk 70’er-rock, og kylet det hele ned i en musikblender. Resultatet af en aggressiv og beskidt lyd, der hen over bandets indtil videre to albums har gennemgået en virkeligt spændende udvikling.

Det syrede avantgarde-indslag står århusianske OXX for med rødder i både mathcore-, noise- og drone-genrerne. Det er en rasende støjmur af kun lige akkurat kontrolleret kaos, der rammer publikum, når jazzede saxofoner spiller om kap med guitarer og tromlende trommer i bandets dybt eksperimenterende musik.

Den københavnske hardcore/stoner-kvintet EVRA har på blot to år høstet stor ros i både Danmark og udlandet for deres energiske musik og eksplosive live-optrædener. Bandets tunge, sprøde riffs, fængende sange og hidsig vokal garanterer en slagkraftig koncertoplevelse!

Det spændende black metal-band SLÆGT fra København har gennemgået store ændringer siden debuten og barsler med nyt album til januar, hvor de har tilføjet et væld af nye stilarter og er gået efter en langt mere episk lyd. Den sorte kant er dog stadig intakt, så regn med en dyster og ond koncert!

Links
Copenhells hjemmeside
Copenhell på Facebook
Copenhell på Twitter
Copenhell på Instagram
Copenhell på YouTube
Rising på Facebook
Oxx på Facebook
Evra på Facebook
Slægt på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.