Om koncerten

Gratis Blå Thor! Ved køb af én eller flere af de første 50 billetter, har man i købsprocessen mulighed for at tilvælge et tilsvarende antal gratis Blå Thor, som kan indløses på koncertaftenen.

Amerikanske Yob og Pallbearer spiller begge en flænsende fusion af dundrende doom- og hidsigt snurrende sludge-metal.

… Læs mere

 

Om Yob
Yob fra Oregon blev dannet i 2000 og albumdebuterede to år senere med “Elaborations Of Carbon”. I perioden 2003-2005 udkom yderligere tre album, der hver især fik mere ros end det foregående, og som dermed sikrede bandet såvel gennembrud som en støt voksende fanskare. Dernæst tog Yob nogle års album-pause, men i 2009 udkom “The Great Cessation”, og her i 2014 gælder det bandets syvende album, “Clearing the Path to Ascend”.

Om Pallbearer
Pallbearer fra Arkansas blev dannet i 2008 og kreerede i 2010 en demo, der vakte begejstring hos pladeselskabet Profound Lore, som fluks skrev kontrakt med bandet. Debutalbummet “Sorrow And Extinction” udkom i 2012, mens det her i 2014 gælder toeren “Foundations Of Burden.” Dette er deres blot andet besøg i Europa.

Aarhusianske Double Space varmer op denne aften, og DJ Bager står bag pulten før, mellem og efter koncerterne.

Ny klub
Yob, Pallbearer og Double Space præsenteres af den spritnye klub HEGN, der fremover med jævne mellemrum arrangerer koncerter på Atlas inden for alt lige fra stonerrock til black metal. Klubben er blevet til i et samarbejde mellem Fonden VoxHall og DJ Bager – DJ Bager udtaler:

Efter mere end 10 år med Club Brutal har jeg valgt at satse på noget nyt. Jeg glæder mig meget til at være med til at gøre HEGN til en væsentlig del af det aarhusianske musikudbud. HEGN kommer til at præsentere både danske og udenlandske bands – ukendte såvel som etablerede.

Da det er en prioritet at udvikle det lokale vækstlag, vil opvarmnings-bands’ene typisk have base i Aarhus og det øvrige Østjylland.

Links
Yobs hjemmeside
Yob på Facebook
Pallbearers hjemmeside
Pallbearer på Facebook
Double Spaces hjemmeside
Double Space på Facebook

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.