Arrangører

I Fonden VoxHall samarbejder vi med en lang række eksterne arrangører – hér en liste over nogle af vores tilbagevendende samarbejdspartnere.

11-Tsuki Jazzfest
11-Tsuki Jazzfest er en international jazzfestival, der med eklektiske nedslag i avantgarden sætter fokus på de mange spændende retninger, jazzen stritter i.

Aarhus Bluesforening
Aarhus Bluesforening har som formål at skabe en scene og et hjem for blues-musikken i Aarhus. Foreningen er en frivillig, almennyttig musikforening, som arrangerer mellem 14 og 18 koncerter årligt. Foreningen tæller i omegnen af 300 medlemmer.

Aarhus Festuge
Aarhus Festuge er én af Nordeuropas største og mest ansete kunst- og kulturfestivaler. Hvert år byder festivalen på et omfattende program, der tæller rytmisk og klassisk musik, teater, film, ny teknologi, mad, børnekultur, arkitektur og design.

Aarhus Jazzfestival
Aarhus Jazz Festival er en otte dage lang festival, der præsenterer internationale topnavne såvel som lokale stjerneskud.

Club Camaleon
Club Camaleon præsenterer salsa-koncerter med både danske og internationale bands og gør sig også i salsa-diskotek.

Emergenza
Emergenza Festival er Danmarks og Europas største musikkonkurrence, og den foregår i storbyer i Europa, Australien, Rusland, Japan og Nordamerika.

Jazzselskabet i Aarhus
Jazzselskabet i Aarhus har som formål at støtte og fremme interessen for jazz især i Aarhus. Foreningens medlemmer får tilsendt et medlemsblad med koncertoplysninger, lige som de har mulighed for at deltage i diverse fester og jazzture.

Metal Royale
Metal Royale står bag en række forskellige arrangementer inden for den hårde rock og metalmusikken i Aarhus. Foreningen ønsker at fremme netop disse genrer og deres udfoldelsesmuligheder i Aarhus. Flagskibet er den årligt tilbagevendende festival Royal Metal Fest.

Pop Revo
Pop Revo præsenterer musik fra kanten af den legesyge indiescene, men uden at smide folk af i svinget. Rygradden i Pop Revo er den uforudsigelighed, som i avantgardistisk forstand betyder, at kunst kan opstå hvor som helst.

Radar & Train
Fonden VoxHall arrangerer fra tid til anden koncerter i samarbejde med byens to øvrige regionale spillesteder, Radar og Train. Sammen står de tre også for musikavisen Musik Aarhus Live og Musik Aarhus Festival.

Spot Festival
Spot Festival har fire mål – at fokusere på ny dansk og nordisk musikproduktion, at bygge bro mellem kunstneriske ambitioner og erhvervmæssigt potentiale, at understøtte og udvikle musikkens folkelige og kulturelle egenskaber og at bidrage til udviklingen af internationale netværk.

Sun Ship
Sun Ship præsenterer bands, der spiller originale kompositioner, og som står i kontrast til den mere traditionelle jazzmusik. Det er ofte ensbetydende med grænseoverskridende musik, der bryder med de gængse normer og standarder inden for jazzmusikken.