Presse

VoxHall har eksisteret siden 1999, men blev i 2009 omfattende udbygget, således at kapaciteten blev øget fra 500 til 700 publikummer. Det i forvejen særdeles anerkendte spillested blev således yderligere optimeret med en betragteligt udvidet balkon, en ny front og et mere praktisk indgangsparti.

VoxHall samarbejder med såvel lokale som nationale kræfter med henblik på at præsentere de mest interessante bands og kunstnere fra ind- og udland – primært inden for genrerne rock, heavy, hip hop og elektronisk musik.

VoxHall er et superprofessionelt spillested med state of the art-udstyr, der sikrer den bedst tænkelige koncertoplevelse for både publikum og musikere. Hertil kommer, at vi naturligvis gør alt for at præsentere de fineste bands og kunstnere inden for de genrer, vi nu en gang beskæftiger os med.

I den praktiske ende fungerer det sådan, at man skal man være 18 år for at købe alkoholiske drikke i baren, men ung som gammel er naturligvis særdeles velkommen på VoxHall.

Der gives ikke gratis adgang for pressen uden forudgående aftale, lige som fotografering på VoxHall ikke er tilladt, med mindre der er indgået en aftale på forhånd. Der tilbydes ikke studierabat.