Den 31. august udgav Alexander Oscar sin tredje single, “Coffee Table”, der ligesom forgængerne handler om den svære kærlighed: “”Coffee Table” handler om et forhold, der ikke er sundt for nogen af parterne, og som man godt ved, man ikke burde være i. Selvom man skændes, ender man alligevel altid med at have makeup-sex, så det bliver en ond cirkel, man ikke kan bryde ud af, fordi ingen af parterne tør tage skridtet og gå fra hinanden,” siger Alexander Oscar om singlen.
Med fire stjerner fra Gaffa vidnede hans optræden på Spot 2018 om en sand popstjerne med international lyd. Alexanders stærke vokal og charme tager publikum med storm, når hans fængende sangtekster strømmer ud over scenekanten.
Alexander Oscar er for nyligt flyttet fra hjembyen Aarhus til København for at fokusere 100 procent på musikken.
Interview med Alexander Oscar
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Drengene og jeg har forberedt et nyt og forbedret show, som vi er super stolte af. Man kan som publikum forvente en koncert fuld af energi og gode vibes, men samtidig også en mere følsom side af mig selv, da jeg spiller nogle nye sange udover dem, som er på mit debutalbum. Jeg glæder mig mere end nogensinde til at stå på scenen i min hjemby Aarhus og spille mit debutalbum for første gang live!”
Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“”Only Fools” er helt klart et af mine favoritnumre at spille live. Det er en meget følsom sang, og reaktionen fra publikum er en af de største grunde til, at jeg altid ser frem til at spille den.”
Hvordan er dine seneste koncerter gået?
“De har været så fede! Jeg har spillet meget i 2018, og det har altid været en kæmpe oplevelse! Men jeg tror dog, at min koncert på Atlas kommer til at overgå de fleste, haha.”
Links
Alexander Oscar på Facebook
Instagram
Svea på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert