Angående Mig koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Der skal fremvises gyldigt coronapas for at få adgang til koncerten (jævnfør gældende retningslinjer). Hav meget gerne passet klar ved ankomst.

Koncerten er flyttet til VoxHall. Købte billetter til Atlas-koncerten gælder naturligvis fortsat.

Når sanger og sangskriver Laura Lilholt Andersen går på scenen som Angående Mig, opstår der en ganske særlig magi. Siden hun i 2019 deltog i DR’s talentforløb, KarriereKanonen, har anmeldere, radioværter, branchefolk og ikke mindst en stigende fanskare kastet kærlighed efter hendes kompromisløse og kontrastfulde univers. Et univers, hvor rå energi, punk’ede guitarer og hiphop’ede trommer møder en hudløst ærlig og følsom sangskrivning. Denne aften gæster hun Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Angående Migs åbenlyse talent sikrede hende ikke blot en billet til finalen i KarriereKanonen. Det sikrede hende også sejren i den prestigefulde konkurrence, og efterfølgende fulgte en pladekontrakt med verdens største pladeselskab, Universal Music. De udgav således i 2020 hendes debut-EP “KUNSTEN AT LADE SOM OM”. EP’en indeholder radiohits som “vrede kvinder” og “jeg elsker alt hvad du hader ved mig” og manifesterede Angående Mig som én af de mest interessante nye navne på den danske musikscene – bakket op af en enig dansk anmelderstab.

Mens verden lå for Lilholts fødder efter sejren i KarriereKanonen, satte Corona-pandemien en midlertidig stopper for dét, som Angående Mig gang på gang er blevet rost for. Nemlig hendes intense og nærværende koncerter, som Politiken blandt andet har kvitteret med fem stjerner. Nu sadler hun endelig op til igen at tryllebinde sit publikum på de danske spillesteder med spritny musik i bagagen.

Rå attitude og ungdomsmelankoli

Senest har Angående Mig udgivet den hårdtslående single “BLOMSTER I LAKKEN”. Den oser af lige dele rå attitude og ungdomsmelankoli. Og den viser samtidigt, hvordan Angående Mig formår at løfte en personlig oplevelse eller følelse til noget universelt og almenmenneskeligt. Som hun blandt andet har udtalt om nummeret:

“Sangen er en skildring af menneskets sidste desperate forsøg på at vække de udbrændte flammer, der plejede at brænde for de store drømme, lysten til livet og for kærligheden til en anden. Og så er det fortællingen om den evige frygt for at glemme og blive glemt – af andre og ikke mindst sig selv.”

Links

Angående Mig på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.
Dragongirl på Facebook

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.