• Arch Enemy koncert VoxHall Aarhus
  • Livløs koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Svenske Arch Enemy spiller melodisk dødsmetal med progressive tendenser.

… Læs mere

 

Arch Enemy blev dannet i 1995 af medlemmer fra etablerede navne som Carcass, Armageddon, Carnage, Mercyful Fate, Spiritual Beggars, Nevermore og Eucharist. Bandet albumdebuterede i 1996 med “Black Earth”, som opnåede pæn succes såvel i hjemlandet som i Japan. Det var dog med toeren, “Stigmata” (1998), at gruppen fik hul igennem til en større fanskare i ikke mindst USA og Europa. Siden udkom yderligere fire album, inden det gjaldt pladen “Rise Of The Tyrant” (2007), der blev bandets hidtil største kommercielle succes. Efterfølgende er udkommet yderligere tre ligeledes succesfulde album, hvoraf “Will To Power” (2017) er det seneste.

Over årene har der været en del udskiftninger i Arch Enemys bandbesætning, men guitarist Michael Amott og trommeslager Daniel Erlandsson har været med alle årene. Også bassist Sharlee D’Angelo har været med i mange år – nemlig siden 1999. Af nyere kræfter finder man guitarist Jeff Loomis og sanger Alissa White-Gluz, der begge kom til i 2014.

Beslægtede navne
In Flames
Children Of Bodom
Amon Amarth

Livløs
Livløs spiller hårdtslående melodisk dødsmetal med inspiration fra den svenske og amerikanske dødsmetalscene. En dynamisk blanding af knivskarpe riffs, tunge grooves og melankolske melodier.

Siden 2014 har Livløs gjort sig berygtet og bemærket med deres intense, højenergiske og karismatiske liveoptrædener, og bandet er i færd med at sprede et mangfoldigt og positivt budskab omkring dødsmetallen, som det er svært ikke at blive forført af.

Med anmelderroste udgivelser og koncerter på blandt andet Copenhell, Spot Festival og Aalborg Metal Festival, har Livløs på kort tid vist sig som en stærk og lovende spiller på den danske upcoming metalscene med stort internationalt potentiale.

Livløs er netop aktuelle med debutalbummet “Into Beyond” udgivet i februar 2018. Et album om tab, sorg, svigt og fortvivelse, der præsenterer et tydeligt modnet band, og deres mørkeste, mest ambitiøse værk indtil nu.

De livløse er vågnet fra de døde og er kommet for at blive!

Links
Arch Enemys hjemmeside
Facebook
Twitter
Instagram
Livløs’ hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.