• Baest koncert VoxHall Aarhus
  • I'll Be Damned koncert VoxHall Aarhus
  • Ral koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

24. oktober: Vi har fanget Baest og I’ll Be Damned til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Baest og I’ll Be Damned tager på fælles tour, og denne aften vil du ikke gå glip af. Forbered dig på at blive revet rundt i en tornado af geder og forbandelser i et skræddersyet inferno af umættelige Baest og utrættelige I’ll Be Damned. Til denne helvedes aften får publikum ikke en chance.

… Læs mere

 

Til efteråret samler to af landets vildeste bands kræfterne og drager på fælles tour gennem det ganske land. Baest og I’ll Be Damned forvandler scenen til en slagmark, hvor der bliver slynget geder, forbandelser og fandenivoldske musikalske dueller af på kryds og tværs. Der er kridtet op til en anderledes koncert, en hæsblæsende aften, hvor publikum ikke får et ben til jorden og hvor man kan forvente samtlige 10 banditter på scenen – samtidigt.

Det kan givetvis betyde store guitarbattles, 2-mands trommesolo, 20 basslappende fingre og ikke mindst 100-mands energi kanaliseret gennem skrålhals 1 og 2 – Simon og Stig. Alle – inklusive dig – er sendt i krig. Ingen kan vide sig sikre.

Begge bands har kommende udgivelser, og denne tour vil være den første mulighed for at høre det spritnye materiale fra de to bands. I’ll Be Damned står til at udgive opfølgeren til det internationalt roste debutalbum senere på året og Baest har netop annonceret deres debutalbum, som udgives i sommeren 2018 hos Century Media.

Interview med Baest og I’ll Be Damned
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
Baest: “Publikum kan forvente et nostalgisk rock-show af en anden verden samt unge og gamle jammerlabber på scenen i ét stort kaos.”

I’ll Be Damned: “En gigantisk rock ’n’ death-fest! Nye numre fra spritnye plader fra alle tre bands og dertil en pose ekstraordinært blandede cover-bolscher med fuld skrue fra en vanvittigt overfyldt scene. En aften man ikke bare lige sådan takker nej til!”

Hvordan vil du beskrive dine bandkolleger?
Baest: “Kolleger er for flot et ord til vores lille gruppe. Anbragte er bedre – og vi synes selvfølgelig, at vi er nogle idioter.”

I’ll Be Damned: “Buddinger, outcasts, bistandsklienter og rockelskere hele buntet inklusiv mig selv!”

Hvad har I med af merch?
Baest: “Vi har alt merch med – tre til fire nye produkter, en fælles trøje med IBD og så lidt miskmask!”

I’ll Be Damned: “ALT! Det vil sige cirka syv forskellige t-shirts og dertil også en fælles tour t-shirt med Baest, der kun kan købes til koncerterne. Derudover patches, vinyler, CD’ere, klistermærker og postkort, mand!”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
Baest: “”Vortex”, thi det går røvhamrende stærkt.”

I’ll Be Damned: “”Pig Burner” fra den nye plade er sindssygt energisk og vild. Og så gemmer der sig en lille overraskelse i den, som måske gør den til ét af aftenens højdepunkter.”

Hvordan er jeres seneste koncerter gået?
Baest: “De er gået som smurt! Det fede ved at være tre bands afsted, som kender og hader hinanden er, at alting bag scenen spiller 140 procent. Man indtager derfor arenaen vred, mæt og gruende for, hvad der skal ske på slagpladsen.”

I’ll Be Damned: “Forbandet sjovt! Det har virkelig været en fornøjelse at spille sammen med Baest og Ral. Vi kører jo ren nepotisme-tour, så alle kender og elsker hinanden. Og vores barn er rock ’n’ roll!”

Ral
Ral blev dannet i starten af 2018 og har allerede spillet én erindringsværdig koncert på en burger bar, som ledte til Baest/I’ll Be Damneds efterfølgende kapring. Ral skal således varme op til samtlige 10 shows på “Geder og Forbandelser”-touren.

Om touren siger Ral: ”Vi glæder os over udsigten til at give det danske rock og metal-folk et ordentligt spark i røven” og ”vi håber at kunne tilføje et twist til Baest/IBD’s show – vi er ligeså anderledes fra dem, som de er fra hinanden, men vi tror på, at det kommer til at komplimentere dem godt.”

Links
Baests hjemmeside
I’ll Be Damneds hjemmeside
Rals hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.