• Bisse koncert VoxHall Aarhus
  • Simon Brinck koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

21. marts: Vi har fanget Bisse til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Både publikum og anmeldere er blevet taget med storm af Thorbjørn Radisch Bredkjær – bedre kendt som Bisse – og hans såvel excentriske som varme persona, hans originale musik og det både underfundige og gribende tekstunivers.

… Læs mere

 

Om Bisse
Bisse har i foråret og sommeren haft mange anmelderes og koncertgængeres fulde opmærksomhed under sin marathonlange ’Tour de Smackdown’, der i slutningen af august fik en smuk afrunding på Rakett Natt festivalen i nordnorske Tromsø. Foruden en lang række spillesteder i Danmark har Bisse og hans bande lagt vejen forbi et udsolgt Store Vega samt festivaler som Northside, Musik i Lejet og Smukfest. Under overskriften ”Bisse bjergtog Store Vega med en livsbekræftende koncert” uddelte Soundvenue 6/6 stjerner til sangeren ved førstnævnte udsolgte koncert i maj. Med samme entusiasme anmeldte Berlingske Tidende Bisses koncert på Northside med ordene Kong Bisse af Northside” og ved årets Gaffa-pris udmærkede sangeren sig med en særpræget og intens liveperformance, der var på de flestes læber efterfølgende.

Under overskriften ’Fuldt Flor Tour’ i foråret ’18, glæder vi os meget til at bringe Bisse til VoxHall, efter at han og band udsolgte Atlas i foråret 2017.

Forud for sit kommende barndomsalbum ’19. 6. 87’, som udkommer i slutningen af september, har han senest udgivet albumforløberne ’Legeaftale’ og ’Bjælkehuset’, der begge er strøget direkte i A-rotation på P6 Beat.

Interview med Bisse
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Bissebanden i fuldt flor og deres nye forsanger Isse, og så kommer der en troløs sheik med motorbriller og et sort, hårløst reptil i et terrarium. Buster kommer også. Og den rødhårede mumblerapper Lil Biz. Yolo!”

Hvad har du med af merch?
“Vi har alle syv plader med, plakater og en meget flot og eksklusiv “Fuldt Flor Tour”-t-shirt. Årets firmajulegave i Showbisse Inc..”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Alle mine sange er mine favoritsange. Men jeg glæder mig til at synge nye, uhørte sange såsom “I Ske Med Verden” og “Denamearca”… Og de allerede hørte, men stadig nyrørte “Plexiglas” og “Spruttesangen” for eksempel.”

Hvordan er dine seneste koncerter gået?
“Folk har været så søde – Birkerød, Roskilde, Assens, hver og en – og vi medbringer vores egen scenografi, som, uden at afsløre for meget, er min nye yndlingslegeplads. Og så har vi fået in-ear, som er sådan nogle små dutter, man stikker ind i ørerne, og for første gang kan vi høre os selv! Som musiker er det altid de andre, der larmer og én selv, som er for lav, men nu er vi altså nået til det punkt i karrieren, hvor vi også kan høre os selv. Og det lyder selvfølgelig helt fantastisk. Så det er gået godt.”

Hvordan vil du beskrive dit backingband?
“Det er ikke et backingband. Når vi spiller, er vi én stor orgastisk organisme. Ingen Bisse uden Bissebanden.”

Hvilket livenavn (band og/eller solokunstner) er dit yndlings – og hvorfor?
“Nick Cave og David Bowie. Hidkaldelsen af alle onde og gode ånder. Det ceremonielle og det teatralske. Dramaet. Engle og dæmoner i livets skønne, skøre runddans.”

Hvordan vil du beskrive dit seneste album, “19.6.87”?
“Bisses bløde bug. En blomst i fuldt flor. En moden mango. Et overspillet “Titanic” VHS-bånd.”

Hvad er dine planer for foråret og sommeren?
“Udover de 20 shows vi har i kalenderen, er det en hemmelighed. Men der kommer til at ske ting og sager… Bisse sover aldrig…”

Simon Brinck
Simon Brinck er guitarist, komponist og producer fra den københavnske musikscene. Han udgav i 2016 albummet “Klode”. Udover at spille kompositioner for guitar har han udvilket et live-setup der gør det muligt at spille med samplede menneskestemmer, som blandet med lyden af den elektriske guitar skaber et stemningsmættet, skrøbeligt og virtuelt univers.

Links
Bisses hjemmeside
Facebook
Simon Brincks hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.