Bror Gunnar Jansson koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Svenske Bror Gunnar Jansson er en sensation indenfor moderne bluesrock, og i 2021 rammer han de danske spillesteder med sin sublime trio. Denne aften gælder det Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Bror Gunnar Janssons intense og fandenivoldske hybrid mellem blues, garage, country og folk bliver leveret med stort nærvær og nerve. Det er en live-oplevelse, som har slået benene væk under koncertgængere over hele Europa og nu også Amerika. Nogle kalder det ”True Crime” i musikform. Det er beskidt og udtryksfuldt, og Bror Gunnar Jansson tager fat på nogle af menneskehedens mørkeste sider i sine tekster og sin musik.

NDR (Tyskland) har kaldt Jansson for “Johnny Cash’ onde tvilling”, og flere medier i Frankrig og Sverige har udråbt det nyeste album, “They Found My Body in a Bag” til et mesterværk.

Janssons sange bruges i store, prominente og succesfulde Netflix-serier som “Happy” og “Damnation”. Samtidig kan han bryste sig af 5 millioner streams, lige som han har solgt tæt på 40.000 fysiske plader. Og så vader han i fantastiske anmeldelser. I 2019 spillede han 90 koncerter i USA, Canada, Sverige, Tyskland, Holland og Frankrig. I hjemlandet optrådte han i Sveriges mest sete TV-program, “På Spåret”, ligesom han i en TV-transmitteret koncert optrådte i SVT’s Babel og SVT’s Kulturnyhetarna. Alt sammen i 2019.

Links

Bror Gunnar Janssons hjemmeside
Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.