Om koncerten

CODY spiller en vidunderlig omgang americana-inspireret postfolk, der på forunderligt smuk vis forener både udfordrende og komplekse sangstrukturer med fantastiske og stærkt iørefaldende popmelodier.

… Læs mere

 

Om CODY
CODY, der oprindeligt var frontmand Kaspar Kaaes soloprojekt, men som med årene har udviklet sig til at være et fuldgyldigt og fast sammentømret band, gjorde første gang betydeligt væsen af sig, da de i 2009 udgav en selvbetitlet ep. Værket fik betragtelige roser med på vejen, og inden året var omme landede også debutalbummet “Songs”, der ligeledes tog både anmeldere og øvrige lyttere med storm. Siden er udkommet yderligere en ep og to album, hvoraf det vanligt skamroste “Windshield”, der udkom først på året i 2014, er det seneste. CODY havde allerede tidligt i karrieren æren af at varme op for navne som Black Francis og Band Of Horses, og gentagne gange har gruppen optrådt på størrelser som Spot og Roskilde Festival.

Beslægtede navne
Sparklehorse
Bonnie ‘Prince’ Billy
Tindersticks

Anmeldercitater
“Windshield er en sjældent helstøbt musikalsk rejse, hvor sangene flot supplerer hinanden, og hver afspilning føjer flere detaljer til det samlede billede.” (Gaffa, 2014)

“Windshield er lyden af et band, der iklæder lettilgængelige melodier en lyd, der er lige så kompleks, som den er harmonisk og tryghedsskabende.” (Undertoner, 2014)

“Kaae og kompagni kan kunsten at skabe billeder med både ord og lyd. Endnu et fornemt udspil fra et band, der burde være langt større end tilfældet er.” (Ekstra Bladet, 2014)

The Great Dictators
The Great Dictators har skabt en særegen lyd, som rummer store følelser og skæve instrumenter. En blanding af Americana-varme og nordisk melankoli, hvor der bliver spillet på blandt andet sav, banjo, autoharpe, mandolin og harmonika. Forsanger Dragut skriver sangene og synger sine uhøjtidelige kærlighedstekster med en dyb og intens vokal. Det københavnske 6-mands-orkester udsendte i februar 2014 debutalbummet “Liars”, som blev modtaget med 5- og 6-stjernede anmeldelser fra stort set alle anmeldende medier i Danmark. Albummet var tænkt som en opsummering af bandets indflydelser og oplevelser over året, der var gået – en eftertænksom og moden konklusion på de eksperimenter, der blev lagt for dagen på den trilogi af selvudgivne, selvproducerede og anmelderroste ep’er, der alle udkom i 2012. På trods af deres korte levetid har bandet lavet flere musikvideoer, fået airplay på P6 Beat og givet over 40 koncerter – blandt andet som support for Low, Daniel Lanois, Great Lake Swimmers og Veronica Falls.

Anmeldercitater
“Forsangerens Dragut’s mørke vokal, i tæt samarbejde med et lækkert sammenspillet band, var en overdådig bonus. Især på de mere skæve og insisterende numre, som den fantastiske ’Pride’, ramte bandet en lyd som Danmark mangler.” (Soundvenue)

“Coming Back In Style er en af den slags numre, ethvert band vil ligge vågen hele natten for at kunne have skrevet (…)Tonerne af kuldsejlet kærlighed og opbrud fører frem mod det massivt svimlende omkvæd, der løfter sangen til ekstatiske højder. Liars er sangskrivning i international klasse, der ikke vil slippe, når den først får bidt sig fast.” (Gaffa)

Links
CODYs hjemmeside
CODY på Facebook
CODY på Twitter
CODY på MySpace
CODY på Flickr
CODY på YouTube
The Great Dictators’ hjemmeside
The Great Dictators på Facebook
The Great Dictators på Twitter
The Great Dictators på Instagram
The Great Dictators på YouTube

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.