D-A-D koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Grundet corona-situationen er det muligt, at koncerten bliver en siddekoncert.

Efter 10 veloverståede koncerter for et siddende publikum i Tivoli og Herning Kongrescenter i løbet af efteråret er D-A-D klar til at tage tyren ved hornene og bringe store koncertoplevelser ud til danskerne på deres kommende ”A Prayer for the Crowd”-turné. Denne aften gælder det VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

”Jeg kan godt forstå, at folk i disse tider kan være ængstelige for at køre langt væk til store byer for at høre koncerter. Derfor bringer vi ud denne gang,” fortæller D-A-D-forsanger Jesper Binzer.

”Hvis der er noget, vi ikke har prøvet før, så gider vi godt – vi elsker udfordringer. Vi har tidligere prøvet at spille for et siddende publikum på de store Monsters of Rock-krydstogter i Miami, og det er en helt særlig disciplin: Det er ikke en radiotransmission, hvor man bare skal spille fedt, eller en live-udsendelse på TV, hvor man skal vide, hvor kameraerne står – og spille fedt. Her skal man bare spille meget bedre. Koncerter overkompenserer ofte med masser ild og kanonslag, men her har vi ikke scenografien at støtte os op ad. Musikken spiller den største rolle, og det passer supergodt til vores bands udvikling. Vi har efterhånden nået en alder, hvor vi tror på vores egen karisma. Hvis vi ikke gjorde det, ville vi føle os meget nøgne og udsatte.”

”Vi ved af erfaring, at det bare kører med de siddende koncerter, og rent kunstnerisk er det fantastisk. Vi er tvunget til at spille med pistolen for panden – vi har ingen valgmuligheder. Men det giver publikum mulighed for at opdage alle de fine nuancer i D-A-D’s ellers så grove udlægning af rockmusikken. Vi har bemærket, at vores fans i løbet af det seneste årti er blevet meget mere optagede af at lytte til detaljerne i musikken, og folk lægger mærke til kor, sangstrukturer og sammenhængskraften i vores sange på en helt anden måde, når de oplever koncerterne på den her måde. Al tvivl og alle overvejelser bliver skyllet væk, lige så snart musikken spiller. Og når man spiller godt, skal magien nok opstå – også selvom der kun er 500 mennesker.”

Links

D-A-D’s hjemmeside
Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.