Dan Stuart koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Amerikanske Dan Stuart, Jon Dee Graham og Tom Heyman spiller hver et akustisk solo-sæt denne aften.

… Læs mere

 

Dan Stuart (billedet)
Dan Stuart var i 1979 med til at danne punkbandet The Serfers, der året efter skiftede navn til Green On Red, som sammen med eksempelvis Rain Parade og The Dream Syndicate blev en del af start-80’ernes Paisley Underground-bølge. Bandet albumdebuterede med “Gravity Talks” i 1983 og nåede – foruden løbende at turnere flittigt i både USA og Europa – at udgive yderligere otte plader, inden gruppen i 1992 gik i opløsning. Sammen med Steve Wynn fra Dream Syndicate udgav Stuart i 1985 albummet “The Lost Weekend” – Danny & Dusty kaldte de to sig. Efter bruddet med Green On Red udgav han “Retronuevo” (1993), som han skabte sammen med Al Perry – soloalbummet “Can O’Worms” fulgte i 1995, og herefter forlod han mere eller mindre musikbranchen. I 2006 hørte man imidlertid atter fra manden, da han deltog i en Green On Red-reunion, og året efter var han med til at udgive endnu en Danny & Dusty-plade, “Cast Iron Soul”. Siden startede han et nyt band, The Slummers, der i 2010 trakterede med albummet “Love Of The Amateur”, og i 2012 fulgte hans andet soloalbum, “The Deliverance Of Marlowe Billings”. “Marlowe’s Revenge”, der blev indspillet med det mexicanske band Twin Tones, udkom i 2015, og her i 2018 gælder det albummet “The Unfortunate Demise Of Marlowe Billings”, der akkompagneres af en bog af samme navn.

Jon Dee Graham
Jon Dee Graham kommer fra Austin, Texas, og blev netop i hjembyen kåret som Austin Musician Of The Year i 2006 på den navnkundige South By Southwest-festival. Ydermere er han blevet optaget i Austin Music Hall Of Fame ikke færre end tre gange: som soloartist i år 2000, som en del af The Skunks i 2008 og som en del af True Believers i 2009. Ikke mindst True Believers, der i første ombæring eksisterede i perioden 1982-1987, var med deres blanding af hard rock, country og punk et unikt bekendtskab. Graham har spillet med et væld af spændende musikere – måske mest prominent sanger/sangskriveren John Hiatt. Herudover er hans musik blevet anvendt i film og tv-serier som eksempelvis “Ladder 49” og “Veronica Mars”. Manden har udgivet 10 soloalbum.

Tom Heyman
Tom Heyman slog oprindeligt sine guitarfolder i det dybt anerkendte roots rock-band Go To Blazes (1987-1997), men debuterede i eget navn med albummet “Boarding House Rules” i år 2000 – blandt andet med hjælp fra Green On Reds Chuck Prophet. Heyman, der også har været en del af Map Of Wyoming, udgav sidste år sit fjerde og hidtil seneste soloalbum, “Show Business, Baby” – et album, der er at betragte som en hyldest til slut-70’ernes og start-80’ernes pub rock-scene.

Links
Dan Stuarts hjemmeside
Jon Dee Grahams hjemmeside
Tom Heymans hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.