Macka B koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Denne billet giver kun adgang til fredag under Aarhus Reggae Festival – partoutbilletter kan købes hér, mens lørdagsbilletter findes hér.

Gå ikke glip af Aarhus Reggae Festival 2018 – den fjerde udgave af festivalen. Oplev Macka B, Queen Omega og mange flere.

… Læs mere

 

Aarhus’ legendariske reggaefestival er klar igen i år og byder traditionen tro på både reggae og dancehall og meget mere.

I år forsætter vi med at fejre Aarhus som Europas kulturby ved at præsentere et stærkt musikprogram med internationale og lokale musikere. Herudover vil der være kunst, mode og kulinariske oplevelser. Det vil være en festival, der foregår indenfor på VoxHall såvel som udenfor på græsarealet ved VoxHall ligesom de forrige år, så vi derved når ud til børnefamilier, teenagere og voksne med forskellige kulturelle baggrunde.

Program
Det bedste af jamaicansk kultur, mad, kunst og musik.

Fredag
Macka B
+ Tba

Lørdag
Queen Omega
+ Tba

Macka B
Engelske Macka B hører til historiens vigtigste og mest indflydelsesrige reggae-artister. Over 30 år har han spillet en betydelig rolle vidt og bredt – ikke mindst i Jamaica og Storbritannien. Manden er inkarneret rastafari-tilhænger, hvorfor hans musik helt oplagt sværmer om bevægelsens musikalske såvel som spirituelle budskaber – ofte med lyse og humoristiske vinkler. Sammen med Mad Professor har han kreeret reggae med kraftige dub- og dancehall-undertoner – uden at have forfulgt synderligt kommercielle tilgange til stoffet.

Macka B voksede op i Wolverhampton og blev allerede som barn grebet af musikken – han spillede violin og sang i skolens kor. Som ung blev han involveret i diverse sound systems, og særligt en tur til Jamaica i 1982 opildnede ham til at forfølge en karriere inden for musikken. Inden længe hev han fat i Mad Professor, som indvilligede i at producere Macka B’s første album – mødet blev starten på et langt og udbytterigt samarbejde de to imellem. Debutalbummet “Sign Of The Times” landede i 1986 og opnåede flotte hitliste-placeringer – ganske som de næste plader, der efterfølgende udkom i linde strømme. I både 1991 og 1992 vandt han prisen British Best Male DJ, og i 1994 fik han et stort, internationalt hit med “Squeeze Me” fra hans 10. album “Here Comes Trouble”. Siden er udkommet yderligere et par håndfulde plader, hvoraf sidste års “Health Is Wealth” er den seneste, og så har Macka B ellers turneret kloden tynd – på egen hånd og i selskab med navne som Lee “Scratch” Perry og The Wailers.

Queen Omega
Queen Omega alias Jean Osbourne kom til verden i San Fernando i Trinidad og Tobago i 1981 og slog først sine folder i diverse calypso- og soca-bands, inden hun kastede sig siden over reggae-musikken. Senere førte en betagelse af rastafari-bevægelsen til en passion for roots reggae, der hænger ved den dag i dag. Siden flyttede hun til England, hvor hun i år 2000 begyndte arbejdet med sit selvbetitlede debutalbum, der udkom året efter og i øvrigt sikrede hende en pladekontrakt med Green House Family. Toeren “Pure Love” fulgte i 2003, mens hun optrådte på den jamaicanske Rebel Salute Festival i 2004, hvor også treeren, “Away From Babylon”, udkom. Queen Omegas fjerde album, “Destiny”, landede i 2005, og i 2008 tog hun USA med storm via flittig turnévirksomhed. Samme år udgav hun sit femte album, “Servant Of Jah Army”, der udkom på Mad Professors legendariske Ariwa Sounds. Siden turnerede hun med jamaicanske Marcia Griffiths, og i 2012 landede hendes foreløbigt sidste album, “Together We Aspire, Together We Achieve”.

Flere navne tilføjes løbende…

Links
Jam Link Intl på Facebook
Info om handesbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.