El Dor El Awal koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Egyptiske El Dor El Awal spiller en nyskabende og dybt betagende blanding af jazz og orientalsk musik.

… Læs mere

 

El Dor El Awal blev dannet af Ahmed Omar og Mohamed Samy, der efter at have jammet og skrevet en håndfuld numre besluttede sig for at starte et band. Omar fik rekrutteret sine venner Bob og Mizo, som han i forvejen spillede med i bandet Wust El Balad. Samtidig fik Samy headhuntet Naïssam – en fransk/syrisk kvinde, han havde mødt, da han spillede med Fathi Salama – og Nour, en ven fra Alexandria, og en anden gammel ven, Fadi.

Sammen begyndte de alle at øve i en lille lejlighed på første sal, hvor de spillede nat og dag i seks måneder med henblik på at opbygge et repertoire. De mere eller mindre boede sammen i denne periode, hvor de arbejdede hårdt på at skabe en helt personlig lyd, der adskilte sig markant fra, hvad der ellers fandtes på den egyptiske musikscene. De følte, at de virkelig udkrængede sig i denne lejlighed på første sal, så de besluttede snart at kalde sig El Dor El Awal, der betyder netop første sal.

El Dor El Awal er ingenlunde et typisk egyptisk band – alene gruppens sammensætning er usædvanlig: To percussionister, der spiller på bongotrommer, congaer, kakhon, tabla og andre elementer, et keyboard, der med henblik på at farve musikken både bliver brugt som klassisk klaver og til at skabe elektroniske effekter. Endelig udgør  en fløjte, en violin og en saxofon en ganske særlig blæsersektion.

Ved at blande deres forskellige musikalske baggrunde og hver især tilføre projektet personlige indslag har medlemmerne af El Dor El Awal haft stor succes med at skabe deres helt eget udtryk, og den dag i dag fremtryller de fortsat musik, der går direkte i lytternes hjerter.

Til denne koncert vil man også kunne opleve digteren Peter Laugesen, der tidligere har optrådt med El Dor El Awal i Cairo.

Links
El Dor El Awal på Facebook
SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.