ELBA koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

ELBA er lyden af kraftfuld skandinavisk pop, når det er bedst. Med en håndfuld velskrevne og stærkt eksekverede singler i bagagen er 25-årige ELBA en stærk kandidat til at blive én af Danmarks næste store popartister. Denne aften gæster hun Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

ELBAs energiske og catchy synthpop er både personlig, dramatisk og fængende – og formår både at få hjertet og fødderne til at danse. En cocktail af energi, der giver associationer til kvindelige kollegaer som Aurora, MØ og Robyn.

Bag akronymet ELBA finder man Ellen Bathum – ikke kun en dygtig vokalist, men også en musikalsk håndværker i sin egen ret. Ellen er dybt involveret i alle aspekter af sit musikalske projekt, lige fra sangskrivning og produktion til mix og master, og hendes perfektionisme er til at tage og føle på i sangenes detaljerigdom og personlige energi.

ELBA har allerede i sine første år som artist sat sit præg på den danske musikscene. I 2019 lukkede hun Countdown-scenen på Roskilde Festival til flere anmelderes begejstring. Hun har efterfølgende spillet prominente festivaler som eksempelvis SPOT og Alive Festival samt spillet til vigtige kulturbegivenheder som Copenhagen Pride.

Den nyligt udgivne single “700 Angels” har fået stærk opmærksomhed i både tysk og dansk radio. Sangen har ligget i rotation på P3 og har fået airplay på både P4 og tyske Bayern3. ELBA arbejder i øjeblikket på hendes næste EP, og med et dygtigt producerhold bag sig bliver det spændende at følge hendes musikalske univers.

Links

ELBA på Facebook
Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.