Emma Acs koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Danske Emma Acs er tilbage med ny EP, nyt band og et nyt, mere svævende, mørkt og stærkt dragende udtryk. Denne aften gæster hun og band VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

Emma Acs
Efter en håndfuld års stilhed på udgivelsesfronten er Emma Acs tilbage med den nye EP ’While I Shoot From My Fortress of Delusions’, som markerer et spændende nybrud i Acs’ musikalske virke. EP’en præsenterer sangeren og sangskriverens til dato mest mørke og eksperimenterende side.

Det nye udtryk kommer denne aften til live med assistance fra et nyt band, som foruden Acs selv udgøres af Ida Duelund på bass, Bo Høyer Hansen på guitar, Daniel Hilden Honoré på saxofon, Oskar Dinesen på trommer og sampler samt Nils Gröndahl på violin. Sammen skaber de seks et til dels svævende og til dels aggressivt udtryk, som på smukkeste vis skaber skelet omkring de mørktonede sange.

Helen Money
Som support kan man denne aften opleve den fantastiske, amerikanske cellist Helen Money, som mesterligt vrider sit instrument fra det klassiske udgangspunkt over mod metallens støjende og disonante lydunivers. Money er i eget navn aktuel med 2020-udgivelsen ’Atomic’, men har foruden at udgive og have spillet musik i eget navn også tidligere flankeret navne som Shellac, Neurosis, Sleep, Russian Circles, Jarboe, Anthrax og Earth med flere.

Links
Emma Acs på Facebook
Emma Acs på Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.