Om koncerten

Chilenske Föllakzoid leverer fuldblods-kosmisk rock. De tre medlemmer Diego, Juan Pablo og Domingo er vokset op sammen i den chilenske hovedstad Santiago, og lader sig kraftigt inspireret af oldtidens musik fra områderne omkring Andesbjergene, og forener dem med 70’ernes tyske krautrock-strømninger.

… Læs mere

 

Föllakzoid blev dannet i 2008 og har siden da leveret massive, loopende guitarriffs og dybt, repetitivt percussion henover tre tranceskabende albumudgivelser, som alle har sigtekornet rettet mod kosmos. Trioen er dybt inspireret af 70’ernes tyske krautrock, hvor en motorisk rytmegruppe forenes med ekkotunge guitareffekter og dirrende vokal.

På deres seneste album dykker ”III” dykker Föllakzoid endnu dybere ned i deres inspirationskilder, og med minimalistiske kompositioner, der kun reguleres i små tone- og pitchudsving, rammer chilenerne trancen bedre end nogensinde før. Efter eget udsagn er den nye plade svært inspireret strukturer fra minimalistisk og kværnende techno, og det lader sig høre.

Med sange der let bevæger sig forbi 10-minuttersmærket siger det sig selv, at Föllakzoid ikke jagter radiohits; snarere søger de at strække deres jams ind i uendeligheden. Gør jer klar til en tranceskabende rockkoncert, der strækker sig ud efter stjernerne.

BESLÆGTEDE NAVNE
Can
Moon Duo
Wooden Shjips
Ash Ra Tempel
Amon Düül
Black Rebel Motorcycle Club

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.