Future Islands blev dannet i Greenville, North Carolina, i 2006 og har nu om dage base i Baltimore, Maryland. Bandet udgøres af sanger Samuel T. Herring, bassist William Cashion og Gerrit Welmers (keys). Hertil kommer percussionisten Michael Lowry, der i perioden 2014-19 var turnerende medlem, men som fra 2020 tæller som fuldgyldigt medlem af gruppen. Future Islands albumdebuterede med “Wave Like Home” (2008) og fik en del opmærksomhed for de følgende plader “In Evening Air” (2010) og “On The Water” (2011), der udkom på Thrill Jockey. Det helt store gennembrug kom imidlertid med “Singles” (2014) – blandt andet takket være singlen “Seasons (Waiting on You)”, der blev mindeværdigt fremført i David Lettermans Late Show. På det tidspunkt var bandet rykket videre til pladeselskabet 4AD, som også var medafsender på det ligeledes succesfulde album “The Far Field” (2017). Future Islands udgav i oktober 2020 deres sjette album, “As Long As You Are”.
Beslægtede navne
Grizzly Bear
TV On The Radio
Cut Copy
Broken Bells
Yeasayer
Links
Future Islands’ hjemmeside
Facebook
Twitter
Instagram
SoundCloud
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert