Med nye sange og udgivelse(r) klar i kulissen er Go Go Berlin klar til at løfte sløret for deres nye lyd på de danske spillesteder. En mørkere, vildere og mere ”klubbet” version af Go Go Berlin.
“The O.C.E.A.N – part 1 + 2” trækker sin reference til et af de nye numre, “The Ocean”, som publikum kunne opleve for første gang til bandets koncerter i marts 2018, der trak fulde huse i København & Aarhus.
Interview med Christian Vium
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Koncerten på VoxHall bliver kulminationen af fire ugers turné. Når man spiller den sidste koncert på en tour, giver man ekstra slip. Man opbygger et overskud, som gør, at man kan tillade sig selv at nyde øjeblikket ekstra meget. Vi spiller både gamle og nye sange, og det bliver en speciel aften.”
Hvad har I med af merch?
“Vi har helt specielt til denne tour lavet en Ocean Tour-t-shirt samt en EP-vinyl, som man kun kan købe til koncerterne.”
Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Der sker noget helt specielt hver aften, når vi spiller vores nye nummer “Love Me”. Det er et nummer, som tillader frihed og nærvær. Derudover har det været ubeskriveligt fedt at mærke modtagelsen på vores nyeste single “Here Comes The Darkness”. Det er et lille højdepunkt hver aften.”
Hvordan er jeres seneste koncerter gået?
“Vi har været meget forberedte på denne tour, og det har givet et kæmpe overskud og spillelyst – det tror jeg, at vi også har udstrålet hver aften.”
Anmeldercitater
“Go Go Berlin har spillet flere hundrede koncerter siden begyndelsen i Silkeborg i 2010. De virker sammenspillede, ikke bare i det fælles lydrum, men også bevidsthedsmæssigt. (…) Vium synger som en mand, der både intuitivt og helt bevidst udmærket godt ved, at rock’n’roll er en krig, der skal vindes hver gang.” (B.T.)
“Go Go Berlin har Danmarks måske bedste fans. Livslystne unge mennesker i alle aldre, der hurtigt får ømme håndflader og kridtede dansesko. Det er slet ikke svært at forstå, når man med egne øjne og ører oplever krudtuglen Christian Vium og hans kumpaner sætte ild til et ladt Magasinet.” (Gaffa)
Links
Go Go Berlins hjemmeside
Facebook
YouTube
Twitter
Leoniden på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert