• Grumpynators koncert Atlas Aarhus
  • Superloader koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

13. juni: Vi har fanget Grumpynators-guitarist Christian Nørgaard til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Grumpynators’ store styrke er deres rå og upolerede live-optræden. De kommer buldrende som en stor amerikansk V8’er med overbevisende energi, nerve og power, som hver gang smelter band og publikum sammen i en uforglemmelig koncertoplevelse. Denne aften gæster de Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Med sig har de deres helt egen form for rock ‘n’ roll kaldet motorbilly – et eksplosivt mix af hard rock, metal og rockabilly, som er tro mod 50’ernes rock ‘n’ roll. Der spilles med kontrabas i stedet for elbas.

Bandet har tidligere været på tour med både Volbeat og Magtens Korridorer, som spiller i Aarhus dagen efter. Ligeledes har både Christian og Jakob fra Grumpynators i flere tilfælde været gæstemusikere på Volbeats plader. På samme måde har Volbeats Rob Caggiano været gæstemusiker på Grumpynators’ seneste udgivelse “City Of Sin”.

Interview med Christian Nørgaard

Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Der bliver fart på! Vi har spillet sammen med Superloader før, og selvom der er en god tone imellem vores to bands, er der altid hård konkurrence i, hvem der kan lave det festligste og mest medrivende show. Så alle parter strammer sig lige lidt mere an sådan en aften. Det bliver for vores vedkommende et mix af nye og gamle numre og måske en enkelt coversang.”

Hvad har I med af merch?
“Begge vores album på CD og vinyl og så et større potpourri af t-shirts og badges.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Det er et lidt kedeligt bud, men det er “Take The Last Dance With Me”, som egentlig også er den sang, vi har haft mest succes med i forhold til airplay og Spotify. Det er en hurtig, catchy punksang, som typisk bliver spillet mod slutningen af sættet, hvor publikum også er blevet varme, så der bliver som regel hoppet lidt rundt. Dér plejer det at være ret sjovt at være musiker i Grumpynators.”

Hvordan er jeres seneste koncerter gået?
“Rigtig fint. Vi har med succes for nyligt overstået en koncert i Hvidovre og en festival, Rock and Metal Dayz, i Oschersleben i Tyskland. Begge dele er gået fremragende, så vi er i fin spilleform.”

Superloader
Superloader er et rockband fra København, der har en enkelt plade-udgivelse i ryggen. En plade, som indeholder singlen “Water Under The Bridge” feat. Johan Olsen. Efterfølgeren er indspillet i Hamborg og er lige om hjørnet. Bandet har eksisteret i næsten fire år og har næsten allerede besøgt de fleste spillesteder i landet. De er da også at finde på flere af de store festivaler i 2019.

Power Mode
Power Mode fra Randers åbner denne aften med en omgang uforfalsket punkrock i et energiniveau, hvor de færreste kan følge med.

Links
Grumpynators’ hjemmeside
Superloader på Facebook
Power Mode på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.