Guldimund koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Bag Guldimund står 30-årige Asger Nordtorp Pedersen, der var sangskriver, bassist og medforsanger på TÅRNs debutalbum ”Ud Ad Mit Vindue” (2016). Han var også igennem flere år medlem af Blaue Blume som bassist og medsangskriver af deres seneste album ”Bell of Wool” (2019) samt EP’en “Sobs” (2017). Han har nu helliget sig Guldimund, der oprindeligt tog sin begyndelse i 2016. Som navnet antyder, trækkes der hos Guldimund tråde til den danske sangskat. Asger sang som barn i drengekor, og hans indie-folkede univers har en umiskendelig skandinavisk tone. Denne aften gæster han Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Det nye Guldimund-album, “Dem, Vi Plejede At Være” (12. februar, 2021), iscenesætter en meget svær og kritisk fase i et parforhold. Vores jeg-fortæller beskriver nøgternt og på nærmest Knausgård-iagttagende vis situationerne, som de udfolder sig. Hvad enten det i arrigskab og afmagt handler om at rive sine yndlings T-shirts i stykker og smadre glas i køkkenvasken som på titelsangen “Dem, Vi Plejede At Være”. Eller det er iagttagelser af, hvilke ting, der ligger på natbordet ved svigermorens dødsleje, som på sangen “Stue 15”. Eller om den varme hånd og ånde fra det lille barn, som giver det ekstra skub til at kæmpe for, at parforholdet skal bestå, som fremført på “Små Fingre”.

Følelser i fuldt flor

Hvor teksterne forholder sig beskrivende og fri for patos, er det i fremførslen og i instrumenteringen og musikken, at følelserne får lov at udfolde sig i fuldt flor. Kontrasten mellem disse skaber et helt særligt rum for lytteren, der bliver inviteret med helt indenfor. Hver enkelt sang på albummet fremstår med sylespids præcision. Og den sitrende desperation efterlader et uafrysteligt indtryk på alle lyttere. Ikke mindst lyttere med erfaring fra, hvor opslidende en stor parforholdskrise kan være. Og hvor svært det kan være at kæmpe sig ud af krisen sammen.

På “Dem, Vi Plejede At Være” får lytteren lov til at komme helt tæt på og være fluen på væggen. Både når alt ramler sammen, men heldigvis også, når morgenluften vejres, og de lyse timer tælles.

Links

Guldimund på Facebook
Instagram
SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.