Hailey Tuck koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Amerikanske Hailey Tuck kreerer stærkt forfriskende jazz gennemsyret af kvindens farverige personlighed og vidunderlige karisma.

… Læs mere

 

Hailey Tuck fortæller en historie, der er det mest fantastiske filmmanuskript værdig: Med et hår inspireret af den legendariske amerikanske danser og skuespiller Louise Brooks og en kuffert fyldt til bristepunktet med vintage-kjoler brugte texaneren som teenager sine universitets-penge på en enkeltbillet til Paris, hvor hun forfulgte sine drømme om at blive jazzsangerinde.

En italiensk grevinde blev hendes velgører, hun begejstrede publikummer på skøre kabaret-klubber og små jazz-spillesteder, og pludselig havde hun fans i hele verden, alt imens en legendarisk producer inviterede hende til L.A. for at lade hende indspille sit debutalbum.

Allerede hyldet for sine koncerter og for længst anbefalet af medier som Interview, Nylon, People og Marie Claire er Hailey på en mission, der har til hensigt at vende jazzen på hovedet. Hendes spektakulære debutalbum ”Junk”, der udkom så sent som i maj på pladeselskabet Sony, blotlagde øjeblikkeligt hendes kraftfulde karakter, hendes kærlighed for livets mørke sider og hendes bekymringsløse tilgang til konventioner.

”Junk”, der er produceret af den flerdobbelte Grammy Award-vinder Larry Klein (Joni Mitchell, Herbie Hancock, Melody Gardot), rummer sange af så forskellige bands og artister som Leonard Cohen, Pulp, The Kinks og Paul McCartney. Pladen er lige så legesyg, som den er provokerende, lige så kløgtig, som den er lystig og lige så skræddersyet til gode tider, som den er til tårer.

Beslægtede navne
Melody Gardot
Eliane Elias
Natalie Prass
Malia
Kat Edmonson
Robin McKelle
Youn Sun Nah
Mélissa Laveaux
Anna Leone

Anmeldercitater
“The soul of a Jazz Age libertine.” (Entertainment Weekly)

“Best described best as Daisy Buchanan and Velma Kelly’s long-lost love child.” (Interview Magazine)

“Jazz-singin’ super babe.” (Nylon Magazine)

Links
Hailey Tucks hjemmeside
Facebook
Twitter
Instagram
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.