Om koncerten

Aphyxion spiller en vanvittigt medrivende blanding af thrash- og dødsmetal og finder plads til både melodi og aggression, Velociter gør sig i thrashmetal med elementer af dødsmetal, og Justin Hate står for en metal- og hardcore-sammensmeltning.

… Læs mere

 

Aphyxion
Aphyxion blev dannet af fem 13-årige venner tilbage i 2007, og til trods for medlemmernes beskedne alder gav gruppen sig hurtigt i kast med at skrive numrene til deres første ep, “Eradications Of Fates” (2009) – et værk, der blev kåret til månedens demo i Gaffa og nomineret til The Jack-prisen ved Danish Metal Awards, og som scorede en andenplads ved Royal Metal Grandprix. I 2010 udgav Aphyxion deres anden ep, “Obliteration Of The Weak”, og med dét værk i bagagen lykkedes det bandet at vinde den danske afdeling af W:O:A Festival, hvilket sikrede dem adgang til den enorme og prestigiøse W:O:A Festival 2011 og ligeledes banede vejen for deres første Europaturné. Aphyxion, der nåede at spille i omegnen af 100 koncerter, inden bandmedlemmerne var fyldt 20 år, albumdebuterede tidligere i 2014 med “Earth Entangled” – et album, der har fået ekstremt gode anmeldelser:

Heavy Metal.dk: 9/10
Maximum Metal: 4,5/5
Metal to Infinity: 82/100
Dark Planet: 4/5
Spirit of Metal: 16/20
Revolution Inc: 5,5/6
Devilution: 4/5
Obliveon: 8/10
HeavyMetal.No: 8/10
Metal Temple: 8/10
Danish Road Crew: 666/666
Metal Hammer DE: 5/7
Powerplay: 8/10
Inferno: 4/5

Velociter
Velociter spiller hurtig heavy metal. Originalt var det et mere traditionelt heavy-band, der imidlertid med tilføjelsen af Marika Hyldmar på vokal gik over til hurtigere thrashmetal med diverse death- og speed-elementer. Tilføjelsen og ændringen bragte dem på en landsdækkende turné med shows fra Aarhus til København i midten af 2014. I sommeren 2014 hoppede Velociter i studiet og optog deres nyeste ep, “Heir of Solitude”, som udkommer i sidste halvdel af 2014.

Justin Hate
Justin Hate er et hardcoremetallisk band fra København, som for få måneder siden udgav deres debut “Though Hope Is Frail” på det digitale marked. Indtil videre har de fået flotte ord med på vejen fra både Devilution, GFRock og heavymetal.dk. Anders Bøtter har også haft Justin Hate luftet et par gange i Sort Søndag, og senest åbnede Den Tunge Time deres show med et nummer fra deres debut. Justin Hate har den seneste tid delt scene med bands som The Kandidate, Hexis, Electric Hellride og Barricade.

Links
Aphyxion på Facebook
Velociter på Facebook
Justin Hate på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.