• Helmet koncert VoxHall Aarhus
  • Local H koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Amerikanske Helmet bygger bro mellem metal og hård indierock i deres både riff-baserede og eksperimenterende metal, der rummer elementer af alt lige fra støjrock til post-hardcore.

… Læs mere

 

Om Helmet
Helmet blev dannet i New York i 1989 og var fra start først og fremmest sanger og leadguitarist Page Hamiltons projekt. Bandet albumdebuterede det efterfølgende år med “Strap It On”, der blev betragtet som en art sofistikeret heavy metal, og som ikke mindst banede vejen for en pladekontrakt med Interscope Records. Med dem i ryggen udgav Helmet i 1992 toeren “Meantime”, og så tog begivenhederne ellers fart – albummet solgte til guld-certifikat og har den dag i dag rundet to millioner solgte eksemplarer. Dermed er værket bandets til dato største kommercielle succes, men “Betty” fra 1994 var tæt på at støde det af tronen, og i det hele taget nød gruppen stor succes i start- og midthalvfemserne. “Aftertaste” (1997) matchede ikke helt forgængerne, og i kølvandet på netop “Aftertaste”-turnéen gik bandet i opløsning – det var i 1998, hvor bandleder Hamilton kunne konstatere, at det efter ni år, 1600 koncerter og fem album (herunder opsamlings-albummet “Born Annoying” (1995)) var blevet tid til at trække stikket.

Helmet genopstod dog i midten af 00’erne, hvor Page Hamilton således blev overtalt til at udgive sin nye musik under Helmet-navnet frem for at hitte på et nyt navn. Det resulterede i første ombæring i “Size Matters” (2004), og efterfølgende i “Monochrome” (2006) og “Seeing Eye Dog” (2010), mens det her i 2016 gælder bandets ottende album, “Dead To The World”, der udkommer i slutningen af oktober. Helmet har over årene gennemgået en lang række ændringer i besætningen, og Hamilton er da også eneste tilbageværende, originale medlem – her i 2016 flankeres han af rytmeguitarist Dan Beeman, bassist Dave Case og trommeslager Kyle Stevenson, der har været ombord siden henholdsvis 2008, 2010 og 2006.

Beslægtede navne
Faith No More
Filter
White Zombie

Anmeldercitat
“Featuring the classic, jagged and tar thick riffery and off-beat timing that have become Helmet’s signature, Seeing Eye Dog is a great (especially re the vocals) and gritty listen.” (Rock Sound, 2010 – læs hele anmeldelsen)

Links
Helmets hjemmeside
Helmet på Twitter
Helmet på YouTube
Helmet på Facebook
Local H’s hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.