• Hjalmer koncert VoxHall Aarhus
  • Soels koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

OBS: Koncerten den 28. marts 2020 udsættes til 29. januar 2021.

Købte billetter til koncerten den 28. marts 2020 er naturligvis gældende til den nye koncert den 29. januar 2021.

Én ting er sikkert – Hjalmer ligger ikke på den lade side. I februar spillede han for fulde huse på landets spillesteder, og efterfølgende drog han på en lang sommerturné. En turné, som blandt andet bragte ham forbi Roskilde Festival og Smukfest. Nu har den 24-årige musiker fuld gang i sin stort anlagte duo-tour. En tour, som omfatter en lang række udsolgte koncerter over hele landet. Alt i mens er det lykkedes Hjalmer at finde tid til at færdiggøre sit debutalbum ”Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner”. Og han er nu klar til endnu en landsdækkende albumturné i 2020. Denne aften gæster han VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

”Albummet består af sange om stor ensomhed og stor sorg og følelsen af at sidde alene og ikke vide, om man kan overskue at stå op igen næste dag. Sange om stor kærlighed og stor vilje til at leve og blive ved med det. Sange, som kommer fra håbet om, at i morgen alligevel bliver bedre. Nu glæder jeg mig bare til, at de skal ud og leve, og jeg glæder mig til at høre folk skråle med, udtaler Hjalmer.”

Hans massive popularitet rækker desuden langt udover de danske spillesteder. I sommer modtog han sin første guldplade for sin debut-ep ”Skabt Til At Være Ung”. Og med mere end 25 millioner afspilninger på Spotify har Hjalmer positioneret sig som ét af de mest fremtrædende nye navne i Danmark.

Når Hjalmer træder op på scenen, er han i sit rette element. Han er særlig kendt for sit fængslende nærvær og publikumstække. Hans live-optrædener har blandt andet ført til en nominering i kategorien Årets Nye Danske Livenavn til Danish Music Awards i 2019. Herudover prisen for Årets Nye Navn til Zulu Awards og Årets Solist til Gaffa-Prisen samme år.

Soels

Soels alias Søren Emil Lunøe Schiødt skriver sange med inspiration fra sit eget liv. Samtaler og oplevelser med sine venner, familie og kæreste lægger grundlaget for indholdet i sangene, og debutsinglen “Free” er ingen undtagelse:

“Budskabet er, at man skal sætte pris på de personer, der er der for dig i tykt og tyndt. Samtidig med, at det skal være okay at sætte sig selv først til tider,” forklarer Soels.

Soels er mere end klar til at tage hul på solokarrieren, og ifølge ham har det længe været sikkert, at det netop er “Free”, der skal starte det hele. Han fortæller:

“”Free” betyder rigtig meget for mig. Det er én af de sange, jeg er allermest glad for, og nu kommer den endelig ud. Det er kæmpestort.”

Soels tager i efteråret 2020 og vinter 2021 med som support til Hjalmers kommende Danmarksturné. Soels glæder sig utrolig meget til at besøge alle byerne og varme op for Hjalmers fans:

“Jeg glæder mig helt enormt til at komme ud og spille mine sange for folk i hele landet, og jeg er ret meget oppe at flyve over at få lov til at gøre det foran Hjalmers publikum og så i en tid som denne. Det bliver magisk.”

“Free” blev udgivet den 25. september og er første single til en kommende EP, der lander inden længe. EP’en er produceret af Emil Lei og co-produceret af Vasco, som tidligere har arbejdet med navne som MØ, Scarlet Pleasure og Soleima.

Links

Hjalmer på Instagram
Facebook
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.