• Tobias Albert koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Der er kun få billetter tilbage til koncerten..!

19. februar: Vi har fanget Hjalmer til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Den unge fynbo Hjalmer er godt i gang med at charmere sig ind på livet af danskerne med varme og klassiske popsange om flygtig kærlighed og ungdommens udfordringer.

… Læs mere

 

Som et lyn fra en klar himmel bragede den overbevisende sanger og sangskriver ind på den danske musikscene med debutsinglen ”Hjem Til En Anden” i 2017, der inden længe blev fulgt op af EP’en “Skabt Til At Være Ung”. Siden da er det gået stærkt for Hjalmer, der har haft travlt med en lang række festivaljobs, en landsdækkende turné og sine to seneste singler “Dig & Mig” og “Lige Nu”. Med mere end 10 millioner afspilninger på Spotify har Hjalmer hurtigt markeret sig som én af de mest interessante og talentfulde nye stemmer herhjemme.

Hjalmers sange kan bedst beskrives som god, gedigen dansksproget popmusik. Ifølge ham selv er musikken ”både til din eftertænksomme søndag og til en aften med dåsebajere og lyskæder fra Ikea. Det er hverken den store doktorafhandling eller et avanceret jazzarrangement, jeg forsøger at skrive, men det er melodiøst og forhåbentlig helt vildt vedkommende. Jeg er ved at lægge alle brikkerne til et voksenliv, og der udspringer bare så mange ting fra den proces, som jeg kan bruge kreativt i musikken”.

På scenen er den unge sangskriver blevet rost for sit nærvær og publikumstække.

Interview med Hjalmer
Hvad kan publikum forvente af koncerten?
“Vi er langt inde i vores danmarksturné, så vi er brandvarme! Vi kommer med et ordentligt brag, hvor der også er plads til stille øjeblikke.”

Hvad har du med af merch?
“Vi har desværre endnu ikke noget merch, men jeg har autografkort med og kommer ud og siger hej og tager billeder efter koncerten.”

Hvilket er dit favoritnummer at fremføre live?
“Jeg tror, det lige nu er min nye single med Medina “Folk Som Os” – det er vildt at se folks reaktion til den sang, og hvor hurtigt de har taget den til sig og synger hvert et ord.”

Hvordan er dine seneste koncerter gået?
“Det har været en helt vild tour. Der har været mange udsolgte koncerter, og folk har sunget så højt, at jeg har været helt rørt hver aften.”

Tobias Albert
19-årige Tobias Albert vandt i 2018 DR Karrierekanonen, og i foråret anbefalede DR Tobias Albert med ordene “Move over Christopher, her kommer Tobias Albert”. Tobias Albert har dog ingen ambition om at skubbe andre artister af banen, men ønsker derimod at sætte sit eget præg på den danske musikscene og bevise sit værd gennem sange, som alle er skrevet og komponeret af ham selv.

Hans første (og hidtil eneste) single “Posing Like A Model” er komponeret på guitaren og ved hjælp af en loop-pedal, hvilket er det setup Tobias Albert foretrækker, både når han skaber musik og optræder live, og dette bærer produktionen også præg af. “Posing Like A Model” er uptempo guitardreven pop med elektroniske R&B-beats og en rytmisk vokal, der skiftevis svinger mellem pop og et rap-flow. “Posing Like A Model” (februar 2018) har til dato streamet 255.000 på Spotify, og lyrikvideoen på YouTube har fået mere end 3.7 millioner views.

Links
Hjalmer på Facebook
Instagram
Tobias Albert på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.