Hudson Taylor koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

OBS: Koncerten er udsat til den 21. september. Købte billetter er naturligvis gyldige til den nye dato. Ønskes købt billet refunderet vil man snarest modtage en mail med anvisninger herom fra vores billetudbyder.

18. marts: Koncerten udsættes, og der arbejdes i skrivende stund på højtryk for at finde en ny dato. Købte billetter vil naturligvis være gyldige til den nye dato.

Irske Hudson Taylor spiller akustisk folk med generøse mængder vokalharmonier. Duoen, der trækker på både 1960’ernes lyd og moderne pop, gæster denne aften Atlas i Aarhus.

… Læs mere

 

Hudson Taylor, der udgøres af brødrene Harry og Alfie Hudson-Taylor, tog form i 2011, hvor de to begyndte at spille på gader og stræder i såvel hjembyen Dublin som i resten af Europa. De EP-debuterede med den selvfinansierede “Battles” i sommeren 2012 og fulgte allerede i december samme år op på succesen med endnu en EP, “Cinematic Lifestyle”. I foråret 2013 varmede duoen op for Jake Bugg på dennes UK-turné, og i efteråret samme år udkom endnu en EP, “Osea”. Debutalbummet “Singing For Strangers” landede i starten af 2015 og blev en både kunstnerisk og kommerciel succes. Sidstnævnte ikke mindst takket være hitsinglerne “Chasing Rubies” og “Battles”.

Siden kastede Hudson Taylor sig ud i en massiv turné-virksomhed, men fandt dog med tiden efterhånden tid til atter at hoppe i studiet. Det kastede først EP’en “Feel It Again” af sig i foråret 2018 og siden, i efteråret samme år, minialbummet “Bear Creek To Dame Street”. Siden har duoen turneret både som headliner og som support for navne som Hozier og Rodrigo y Gabriela. Hudson Taylors andet fuldlængde-album, “Loving Everywhere I Go” udkommer i februar 2020.

Beslægtede navne

Bear’s Den
Matthew And The Atlas

Links

Hudson Taylors hjemmeside
Facebook
Twitter
Instagram
YouTube
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.