I Think You're Awesome Aarhus Jazz Orchestra koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

På grund af Corona-relaterede restriktioner spiller I Think You’re Awesome & Aarhus Jazz Orchestra to koncerter:

17.30 (døre 17.00)
20.00 (døre 19.30) – få billetter
Koncertens varighed er cirka 65 minutter.

Billetter til begge koncerter kan købes ved at trykke på “Tilføj til kurv”-knappen i boksen til højre.
Normalpris: 175 kroner
Unge u/25: 65 kroner
På grund af Covid-19 er det ikke muligt at købe billetter i døren.

Koncerten er en siddekoncert.

Aarhus Jazz Orchestra og indiejazz-bandet I Think You’re Awesome fejrer udgivelsen af deres fælles værk ”Kiss Your Darlings Suite” med en række koncerter i Danmark, hvor publikum kan opleve værket i fuld længde. Værket opføres af de i alt 20 velspillende musikere fra begge orkestre og med gæsteoptræden af den prisvindende jazzsangerinde Karmen Rõivassepp.

… Læs mere

 

Til koncerterne vil publikum opleve en velspillende kombination af atmosfærisk og storladen bigband-lyd, amerikansk sangskriver-tradition, elektronisk knas og soli spillet af nogle af landets bedste jazzmusikere. Drømmende, svævende og i smuk harmoni vil musikken bevæge sig ubesværet rundt i et stemningsfuldt lydunivers med samspillet som tyngdekraft. Det er jazz, som er dragende og vedkommende for alle, og så er det alt sammen under ledelse af komponist og dirigent Signe Bisgaard og frontmand fra I Think You’re Awesome, Jens Mikkel Madsen. Således er der lagt op til en unik koncertoplevelse, når de to mastodonter mødes og fortolker I Think You’re Awesome’s musikalske univers.

I Think You’re Awesome og Aarhus Jazz Orchestra mødtes første gang på SPOT Festival 2019, hvor de uropførte Kiss Your Darlings Suite. Koncerten fyldte Rytmisk sal i Musikhuset Aarhus til randen med publikum og blev rost af anmeldere:

”Kombinationen af bigbandet og I Think You’re Awesome mødes i et stort, venligt og varmt kram. […] Jeg håber inderligt på, at det ikke er sidste gang, jeg har hørt det samarbejde med Signe Bisgaards vellykkede arrangementer” […] ”Jens Mikkel kommer springende ind på scenen. Slår armene ud og råber ud til den stopfyldte sal: ”Hvor viiiildt!” Og det bliver det”. – Niels Overgaard, Jazznyt.blogspot.com.

”Der fornemmedes en sitrende spænding i menneskehavet, før Awesome og AJO gik på scenen, under suiten, intens, medlevende lytning, deltagelse og et stort, stort hengivent og hjertevarmt tak af et bifald bagefter. Og sådan ville det jo ikke have været, hvis ikke det havde været helt sublimt, det, vi lige havde oplevet”. – Kurt Baagø, Side 33.

Links

I Think You’re Awesome på Facebook
Aarhus Jazz Orchestras hjemmeside
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.